KIGO klar til kommunerne i uge 13

Kommunerne får i uge 13 adgang til værktøjet KIGO, som bliver de lokale projekt- og programlederes værktøj til implementeringen af monopolbrudsløsningerne.

***Bemærk at KOMBIT i 2018 har udskiftet KIGO med værktøjet KLIK, som vi nu stiller til rådighed for kommunernes implementering. Læs mere om KLIK her.***

På kommunedagene (november 2014) og på forskellige netværksmøder har KOMBIT orienteret om det kommende opgave– og opfølgningsværktøj KIGO. KIGO vil fremover blive anvendt til at udstille de opgaver, som kommunerne skal løse i forbindelse med implementeringen af projekterne i monopolbruddet.

KOMBIT har anskaffet KIGO for at imødekomme kommunernes ønske om et værktøj til at understøtte den lokale implementering. Bemærk at kommunerne ikke kan lægge egne projekter ind i KIGO.

KIGO bliver lanceret i uge 13, hvor alle projektledere og programledere vil modtage en aktiveringsmail samt en mail med vejledningsmateriale til KIGO. Der er ligeledes etableret en support til KIGO, såfremt der opstår spørgsmål hos brugerne af KIGO. Alt dette vil stå i vejledningsmateriale, som fremsendes i uge 13.

Hvilke typer opgaver vil ligge i KIGO ved lancering?

De første opgaver i KIGO vil være vejledende, og KOMBIT følger endnu ikke op over for kommunernes opgaveløsning. Det vil forventeligt ske fra andet eller tredje kvartal 2015, og KOMBIT varsler kommunerne i god tid forinden. Der vil løbende komme opgaver i KIGO og KOMBIT orienterer kommunerne, når der er nyt. 

KOMBIT vælger alligevel at åbne op for løsningen nu pga. den store kommunale efterspørgsel. Det giver kommunerne mulighed for i første omgang at blive fortrolige med KIGO og oprette brugere i systemet.

Sammenhængen til drejebogen

Drejebogen og opgaveoverblikkene findes stadigvæk ved KIGOs lancering. Men drejebogen vil ikke blive opdateret fremover, men være tilgængelig på KOMBITs hjemmeside.

Har du generelle spørgsmål om KIGO, kan du kontakte KIGOredaktionen@kombit.dk.

Har du spørgsmål til implementeringsopgaver, skal du kontakte enten KSD@kombit.dk, KY@kombit.dk, SAPA@kombit.dk eller STS@kombit.dk.