KDI - Kommunernes Data & Infrastruktur

KDI sikrer bedre og billigere data til kommunerne via den fælleskommunale infrastruktur.

Kommunernes Data og Infrastruktur (KDI) udstiller data fra fx SKAT, CPR og fagsystemer via den fælleskommunale infrastruktur, så kommunerne, ATP og kommunernes it-leverandører kan anvende data, fx årsopgørelser, bopæl og ydelser i deres it-løsninger. På den måde kan KDI betragtes som en slags datadistributør, der formidler data mellem datakilde og datakunde.

KOMBIT sikrer gennem KDI, at kommunernes investeringer i en fælles infrastruktur kan give yderligere gevinster ud over gevinsterne ved monopolbruddet - fordi KDI fortsat arbejder for billigere og bedre adgang til data og funktionalitet, der kan genbruges bredt i kommunernes mange forskellige fælles og lokale it-løsninger.

Den fælleskommunale infrastruktur er skabt med baggrund i monopolbruddet og er baseret på den fælleskommunale rammearkitektur. I forbindelse med at kommunerne tilpasser og indkøber eksisterende og nye it-systemer i eget regi, bør kommunerne være opmærksomme på at anvende infrastrukturen som fælles fundament. KL har bl.a. opfordret kommunerne til at træffe beslutning om ved fremtidige systemanskaffelser og -moderniseringer at stille krav til deres leverandører om, at systemerne tilsluttes til og anvender den fælleskommunale it-infrastruktur i fuldt og relevant omfang.

I Digitaliseringskataloget kan du læse mere om den fælleskommunale infrastruktur og dens løsninger og services, og du kan få indblik i brugen af infrastrukturen

Gå til Digitaliseringskataloget

Driftstatus

Vil du følge med i driftstatus for kommunernes fælles infrastruktur, kan se den aktuelle status og tilmelde dig driftsbeskeder her.

Med den fælleskommunale infrastruktur bidrager KDI til, at kommunernes kan skabe sammenhæng mellem it-systemer på en nem, sikker og standardiseret måde.

KDI agerer på kommunernes vegne og:

  • sikrer kommunerne bedre og billigere data
  • forvalter og videreudvikler en fælles it-infrastruktur til kommunernes fremtidige digitalisering
  • køber ind og laver aftaler på vegne af kommunerne
  • gør det nemt for kommunerne og deres leverandører at tilslutte sig den fælleskommunale infrastruktur
  • sikrer at infrastrukturen er baseret på standardisering og rammearkitektur