FAQ om den fælleskommunale infrastruktur

Den fælleskommunale infrastruktur stiller funktionalitet og data til rådighed (data fra blandt andet SKAT, CPR og fagsystemer), så kommunerne, ATP og kommunernes it-leverandører kan anvende disse i deres it-løsninger. På den måde bidrager infratrukturen med distribution af data og tværgående funktionalitet.

Den fælleskommunale infrastruktur består af to overordnede løsninger - henholdsvis Serviceplatformen og Støttesystemerne.

Find information om de forskellige komponenter på Digitaliseringskataloget.dk

Serviceplatformen og Støttesystemerne udgør til sammen den fælleskommunale infrastruktur og løser grundlæggende forskellige opgaver.

Serviceplatformen gør via webservices forskellige dataområder tilgængelige for anvendersystemerne, og skærmer således anvendersystemerne for de bagvedliggende it-systemers sikkerheds-  og datamodeller, der på Serviceplatformen tilgås efter standardiserede forhold.

Støttesystemerne er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunernes fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Støttesystemer løser således en række forskellige opgaver for fagsystemerne, herunder beskedfordeling, tværgående indeksering af sager, dokumenter og ydelser, samling af organisatoriske data og klassifikationer ét sted samt tværgående adgangsstyring og sikkerhed.

Støttesystemerne og Serviceplatformen udgør i dag den fælleskommunale infrastruktur. De administreres via det fælleskommunale Administrationsmodul, så man som kommune eller leverandør ikke skal logge ind flere steder.

Serviceplatformen driftes og supporteres af IBM A/S

Støttesystemerne driftes og supporteres af KMD A/S

Læs mere og find kontaktinformation til de to leverandører i Digitaliseringskataloget

Serviceplatformen fungerer som et stykke infrastruktur i den fælleskommunale rammearkitektur, der skal gøre det mere enkelt og billigere for kommunerne at bevare sammenhængen mellem de kommunale it-løsninger, selvom de drives af forskellige leverandører.

På vegne af kommunerne indkøber KOMBIT data og funktionalitet fra fag- og kildesystemer som fx SKAT, CPR- og CVR-registret. Disse udstilles som services og integrationer i Digitaliseringskataloget.dk, som kommuner og it-leverandører på en ensartet måde kan få adgang til at anvende til kommunale it-systemer.

Overordnet set består Serviceplatformen af to dele:

1. En integrationsplatform, hvor it-systemer på en ensartet måde kan slutte sig til Serviceplatformen og anvende de tilgængelige services og integrationer

2. En selvbetjeningsdel, hvor man som kommune eller it-leverandør kan administrere aftaler om adgang til data, få overblik over sit forbrug mm.

Du finder selvbetjeningsdelen findes på Serviceplatformen.dk

Du finder yderligere information om de enkelte services og integrationer i Digitaliseringskataloget.dk

En "integration" er den tekniske komponent, som giver anvenderne deres forretningsmæssige værdi. En integration kan bestå af én til flere services.

I Digitaliseringskataloget kan du se de integrationer og services, der til enhver tid er tilgængelige for kommunernes it-systemer. Infrastrukturen udstiller en lang række services indenfor indkomst, personskat, ydelser, personer, virksomheder, borgerkontakt mm. Du kan se en liste over integrationerne her.

Heriblandt finder du også demo-services og alive-service, som kan hjælpe dig godt i gang med at bruge infrastrukturen samt kernefunktionalitet, som nuværende og kommende services kan benytte og bygge ovenpå - fx SFTP-server, logning, funktionalitet til understøttelse af orkestrering af data mv.

En serviceaftale er en angivelse af, hvilke anvendersystem der er tale om, samt hvilke services det pågældende anvendersystem skal have adgang til.

Serviceplatformen udstiller primært personoplysninger, og adgang til disse kræver godkendelse fra en dataansvarlig (kommune). Serviceaftalen fungerer derfor samtidig som en accept fra den enkelte kommune om, at det pågældende anvendersystem er berettiget til at hente data fra de nævnte services. Serviceaftalen skal derfor også godkendes af samtlige kommuner, der skal bruge anvendersystemet. Denne proces er systemunderstøttet i størst muligt omfang.

Støttesystemerne er en samlet betegnelse for et indkøb af en delmængde af den fælleskommunale infrastruktur, som på sigt kan anvendes bredt til alle kommunens systemer. Konkret indeholder den fælleskommunale infrastruktur funktionalitet til:

• Central administration og distribution af kommunernes organisations- og klassifikationssystemer (Organisation og Klassifikation)
   
• Abonnement på beskeder om relevante forretningsmæssige hændelser udsendt af kommunale og offentlige it-systemer (Beskedfordeler)
   
• Opsamling af metadata om sager, dokumenter og ydelser (indekserne for Sag, Dokument og Ydelser)
   
• Effektiv kontrol og administration af at kun de rigtige systemer og brugere kan tilgå data og funktionalitet i fællesoffentlige systemer i overensstemmelse med relevant lovgivning (Adgangsstyring).

Støttesystemerne er en forudsætning for at kunne anvende de nye konkurrenceudsatte systemer Kommunernes Ydelsessystem (KY), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA).

Støttesystemerne muliggør større konkurrence, da alle leverandører på sigt kan gøre brug af funktionalitet og data i Støttesystemerne.

Da Støttesystemerne indeholder funktionalitet, som kan benyttes på tværs af kommunale systemer kan disse funktioner - såvel som opsætningen heraf - genbruges af alle kommunale systemer, og skal derfor ikke udvikles og sættes op fra bunden ved indkøb og implementering af et nyt it-system.

Alle kommuner anvender i dag den fælleskommunale infrastruktur på en række forskellige systemer.

Alle 98 kommuner benytter i dag den fælleskommunale infrastruktur - blandt andet fælleskommunale løsninger såsom BBR, DUBU, SAPA, YR samt Byg og Miljø. Ligesom en række kommunale it-leverandører trækker på infrastrukturen fx ESDH-leverandører, pas- og kørekortløsninger mm.

Bliv klogere på anvendelsen af infrastrukturen på siden Indblik i infrastrukturen.

Er du interesseret i at læse om, hvordan kommuner og leverandører bruger den fælleskommunale infrastruktur, kan du følge aktuelle cases på infrastrukturen.

KOMBIT har etableret et Digitaliseringskatalog, som har til formål at synliggøre den forretningsmæssige værdi af infrastrukturens mange komponenter og gøre det lettere for kommunerne og deres leverandører, at få hul igennem til infrastrukturen.

Er du i tvivl om brugen af infrastrukturen eller gevinsterne ved at bruge den, finder du kontaktoplysninger her.

Adgangen til alle data i infrastrukturen - herunder persondata - bliver styret via serviceaftaler. Det er derfor kommunerne, der afgør, hvorvidt et anvendersystem kan få adgang til en specifik service.

I forhold til databehandleraftaler, er det vigtigt at sondre mellem de løsninger/anvendersystemer, der anvendes af alle eller mange kommuner, som KOMBIT har i sin nuværende eller kommende portefølje, og de mere kommunespecifikke løsninger/anvendersystemer, der formentlig kommer til at fylde mere og mere i den Fælleskommunale infrastruktur.

For alle løsningerne gælder dog, at de løsninger, der benytter Serviceplatformen og som indeholder personoplysninger, er bundet op på de databehandleraftaler, som er indgået mellem KOMBIT og samtlige kommuner.

Disse databehandleraftaler efterlever gældende regler for behandling af personoplysninger. De understøtter, at KOMBIT er kommunernes databehandler i forhold til de persondata, som behandles på Serviceplatformen. KOMBIT handler udelukkende efter instruks fra den enkelte kommune. Den specifikke instruks skabes via den enkelte serviceaftale på Serviceplatformen. Dette fremgår også af den enkelte databehandleraftale.

Når det gælder de kommunespecifikke løsninger, hvor kommunen selv har indgået eller indgår en kontrakt med en leverandør, er det herudover (som altid) kommunens ansvar at sikre, at der er indgået en fyldestgørende databehandleraftale med leverandøren (hvis der sker en databehandling af persondata i løsningen). Hvis kommunen i forvejen har en databehandleraftale med den leverandør, der fremadrettet skal benytte Serviceplatformen, kan kommunen med fordel genbesøge aftalen for at sikre, at den dækker det forhold, at kommunens leverandør sender/modtager data via Serviceplatformen.

De tekniske krav til anvendersystemerne finder du i Digitaliseringskataloget (link til listevisning over samtlige integrationer) - gå til den integration du ønsker at benytte, og se information og dokumentation.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvorledes en eventuel lokal rammearktitektur skal anvendes og spille sammen med infrastrukturen. KOMBIT anbefaler altid at overveje, hvor det er mest hensigtsmæssigt at lægge funktionalitet.

I den forbindelse tager vi gerne en direkte dialog mht. specifikke løsninger, og hvordan vi ser, at de kan spille sammen med rammearkitekturen. Kontakt os på KDI@kombit.dk

KOMBIT arbejder løbende på at videreudvikle infrastrukturen. På kort sigt er det primære fokus at få etableret de services, som skal understøtte monopolbrudssystemerne. Men kommuner og kommunale leverandører kan også have behov for alternative services, der ikke findes i forvejen, eller ikke bliver indkøbt i forbindelse med monopolbrudssystemerne.

Har du som kommune eller kommunal leverandør brug for en service, som endnu ikke udbydes via infrastrukturen, kan du sende dine ændringsønsker til KOMBIT.

Ønskerne bliver vurderet og prioriteret i samarbejde med en kommunal følgegruppe.

Læs mere om eksisterende integrationer, nye intrgrationer og ændringsønsker her.

Det er kommunerne, og ikke leverandørerne eller anvendersystemerne, der bliver afkrævet for forbrug af data på Infrastrukturen. Det sker via den såkaldte 'buffetpris', som er en aconto-lignende afregningsmodel, der dækker dataforbrug, support samt en udviklingspulje. Kommunerne vil altid kunne følge med i det enkelte anvendersystems forbrug af data via det fælleskommunale administrationsmodul.

Buffetprisen reguleres årligt på baggrund af det forventede fremtidige forbrug for alle 98 kommuner, samt et eventuelt større eller mindre forbrug i det pågældende år. Dvs. at der er tale om en aconto-lignende betalingsmodel. KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april året før, så kommunerne har mulighed for at indføre udgiften i budgettet.

Buffetprisen for brug af Infrastrukturen er udarbejdet i samarbejde med en kommunal arbejdsgruppe. Læs mere her.

* Undtaget fra buffetprisen er den særlige service ”CPR Service”, der kun bør bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat  de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald.

Buffetprisen dækker:

• Dataforbrug  for de systemer, der benytter Infrastrukturen. Dette gælder også for monopolbrudssystemerne.

• Udviklingspulje til etablering af nye services samt drift og vedligeholdelse af disse (se evt. FAQ vedr. udviklingspulje).

• Udgifter til at sikre generel udbredelse af infrastrukturen og hjælp til forretningsforståelse til kommuner og leverandører

• Support og administration

Buffetprisen dækker ikke:

• Dataforbrug på den særlige ”CPR Service” er ikke inkluderet i buffetprisen. Den bør kun bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat  de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald. Eventuelle kommende services med tilsvarende omkostningsprofiler, vil ligeledes blive holdt ude af buffetprisen og vil blive afregnet særskilt.

• Dataforbrug på NemRefusion, Praksys og Køreprøvebooking er indregnet i afregningen for selve løsningen, dvs. at forbruget ikke afregnes via buffetprisen.

• Monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA’s forventede dataforbrug (baseline) på de services, der understøtter Støttesystemerne er inkluderet i afregningen for disse systemer og afregnes ikke via buffetprisen. Forbrug ud over baseline og forbrug fra andre systemer afregnes via buffetprisen.

• Udbetaling Danmarks (UDK) dataforbrug er ikke inklusiv i buffetprisen – det dækkes af UDK’s egen afregningsmodel.

• Etablering af nye services for andre end monopolbrudssystemerne betales af det bestillende anvendersystem, hvorimod drift og vedligehold af disse services  betales via Buffetprisen

Læs mere om elementerne i afregningsmodellen her

Nej.

Så snart kommunen har indgået én serviceaftale for Infrastrukturen, betaler kommunen buffetprisen, uanset hvor mange services, kommunens it-systemer benytter, og uanset forbruget på de enkelte services. Undtaget er dog den særlige service ”CPR Service”, der kun bør bruges i meget sjældne tilfælde, da den modsat de øvrige CPR services tilgår data direkte i CPR-registret og derfor afregnes pr. kald.

Nej, alle kommuner afregnes ens.

Ja.

Buffetprisen er en udgift pr. borger pr. år, som betales solidarisk baseret på alle kommuners samlede dataforbrug via såvel egne som fælleskommunale it-systemer. Derfor tages der ikke i afregningen individuelt hensyn til, hvornår en enkelt kommune får et bestemt system.

Når monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA er udrullet, er brug af Infrastrukturen så inkl. eller ekskl. i omkostningerne pr. borger for monopolbrudssystemerne?

I omkostningerne på de forventede ca. 78 kr./borger for monopolbrudssystemerne indgår etableringen af Infrastrukturen samt etableringen af de services, der udstilles til brug for monopolbrudssystemerne. Drift og vedligehold er også inkluderet i de forventede omkostninger for monopolbrudssystemerne.

Dataforbrug er ikke inkluderet i omkostningerne for monopolbrudssystemerne. De betales via afregningen for brug af Infrastrukturen. En undtagelse er Monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA’s forventede dataforbrug (baseline) på de services, der understøtter Støttesystemerne. Disse er inkluderet i afregningen for disse systemer og afregnes ikke via buffetprisen. Forbrug ud over baseline og forbrug fra andre systemer afregnes via buffetprisen.

Læs mere om afregningsmodellen her.

Kommunerne betaler en særskilt pris på 25 kr. pr. borger for etableringen af den fælleskommunale infrastruktur.

Dataforbrug er ikke inkluderet i omkostningerne for monopolbrudssystemerne. De betales via afregningen for brug af Serviceplatformen (”buffetprisen”). Læs mere om afregningsmodellen her.

Buffetprisen er en aconto-lignende afregningsmodel, så buffetprisen reguleres årligt på baggrund af det kommende års forventede forbrug for alle 98 kommuner samt et eventuelt større eller mindre forbrug end forventet det forgangne år. Ved fuld udrulning af monopolbrudssystemerne KY, KSD og SAPA forventer KOMBIT, at disse systemers datatræk vil udgøre ca. 5 kr. pr. borger pr. år.

Dertil kommer øvrige systemers datatræk på services. Disse forventes at stige i takt med at flere og flere systemer begynder at benytte Infrastrukturen.

Endelig kommer omkostninger til udviklingspuljen, samt drift af løsningen, som også finansieres gennem udviklingspuljens midler.

KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april året før, så kommunerne har mulighed for at indregne udgiften i det kommende års budget.

Som udgangspunkt betaler det bestillende system for en ny service. De bestillende systemer er typisk fælleskommunale løsninger fra KOMBITs portefølje. Det kunne f.eks. være monopolbrudssystemerne. Undtaget herfra er services, der udvikles via udviklingspuljen.

Se spørgsmål nedenfor: "Hvad ligger der i udviklingspuljen?"

Kommunerne bør principielt betale så lidt som muligt for data og funktionalitet, og ikke betale for noget, der allerede er betalt for.

Datafordeleren gik i luften i oktober 2015 med udstilling af enkelte geodata, og er med tiden også begyndt at udstille grunddata som fx CPR- og CVR-data. Serviceplatformen tilbyder en bred vifte af forskellige services, herunder CPR- og CVR-data, men hvordan vælger kommunen den billigste vej at hente CPR og CVR-data? Det er nærmere beskrevet i dette notat.

KOMBIT bestræber sig på at udmelde det følgende års buffetpris i april, så kommunerne har mulighed for at indføre udgiften i budgettet.

Afregningen for buffetprisen sker halvårligt og bagudrettet.

Nej.

Betalingen til dataforbrug på Infrastrukturen er én samlet betaling. Derfor er det ikke muligt at se, hvilke af kommunens systemer, der har brugt hvor meget data i kroner og ører. Kommuner kan til gengæld se datatræk (antal kald) på de enkelte services pr. anvendersystem i det fælleskommunale administrationsmodul.

Alle systemer i KOMBITs portefølje, som anvender Infrastrukturen, betaler som udgangspunkt for data via buffetprisen.

Dog er dataforbrug på NemRefusion, Praksys og Køreprøvebooking indregnet i afregningen for selve løsningen. Læs mere om afregningsmodellen

Udbetaling Danmarks (UDK) brug af Infrastrukturen dækkes af UDK's egen afregningsmodel. Det er således ikke en del af buffetprisen.

Du kan kontakte:

• Josef Longfors Hansen, Forretningsudvikler på tlf. 3268 0476 eller e-mail: JOL@kombit.dk.
• Jan Kjellerup, Forretningsudvikler på tlf. 6146 4011 eller e-mail: JAN@kombit.dk

Infrastrukturen skal understøtte kommunernes behov bedst muligt. På kort sigt har det primære fokus været at få etableret de services, som skal understøtte monopolbrudssystemerne. Ved udgangen af 2015 besluttede KOMBIT i samarbejde med Serviceplatformens følgegruppe at oprette en udviklingspulje til infrastrukturen, som i 2018 blev gjort til en permanent ordning.

Puljen skal understøtte kommunernes behov for nye eller ændrede services ud over de planlagte services til monopolbrudssystemerne og dermed bl.a. bidrage til kommunernes arbejde med gradvist at omlægge datatræk til infrastrukturen. Kommunernes indmeldte behov prioriteres af KDI's referencegruppe med afsæt i værdiskabelse for flest mulige kommuner. Læs mere her.

Omkostningen for nye eller ændrede services i infrastrukturen er meget forskellig alt efter, om der fx er tale om gennemstillingsservices eller replikaservices, som påvirker kompleksiteten af den på gældende service. Antallet udviklede services afhænger dog i sidste ende af, hvilke typer af services, som KDI's referencegruppe sammen med KOMBIT, vælger at prioritere i henhold til at skabe størst værdi for flest mulige kommuner.

Etableringen af datafordeleren er et led i grunddataprogrammet, som er et samarbejde mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Datafordeleren erstatter en række offentlige distributionsløsninger og sikrer, at myndigheder og virksomheder får nem og sikker adgang til grunddata.

Den fælleskommunale infrastruktur er kommunernes egen infrastruktur, der er målrettet kommunernes behov.

Det indebærer blandt andet, at hvor Datafordeleren fx udstiller CVR- og CPR-data mv. - som infrastrukturen også gør - lægger infrastrukturen et ekstra berigende lag på. Infrastrukturen både udstiller, forædler, sammenstiller og transformerer data, hvor der er et behov for kommunerne. Et eksempel er infrastrukturens CPR Abonnement service, der er blevet udvidet med nye filtre på baggrund af ønsker fra kommunerne (filtre som CPR-hændelser, alder og kommunekode).

Infrastrukturen udstiller samtidig data både fra CPR- og CVR-registret, men også med tiden fra f.eks. jobcenterløsninger, STAR, SKAT mfl.

I dag udstiller Serviceplatformen en række forskellige services, med flere på vej. Via selvbetjening kan man følge sit forbrug og få overblik over egne serviceaftaler.

I KDI arbejdes der selvfølgelig for, at kommunerne skal betale så lidt som muligt for data og funktionalitet – og ikke betale for noget, der allerede er betalt for. Derfor henter infrastrukturen også data via Datafordeleren, hvor det er hensigtsmæssigt, og vil herefter kunne berige eller transformere disse data yderligere, hvor kommunerne har behovet for det.

KOMBIT ønsker selvfølgelig, at kommunerne skal betale så lidt som muligt for data og funktionalitet, og ikke betale for noget, der allerede er betalt for.

Mht. datafordeleren, gik den i luften i oktober 2015 med udstilling af enkelte geodata, og er med tiden også begyndt at udstille grunddata som fx CPR- og CVR-data. Den fælleskommunale iInfrastruktur tilbyder i dag en række forskellige services, herunder CPR- og CVR-data, men hvordan vælger kommunen den billigste vej at hente CPR og CVR-data?

For at prøve at besvare problemstillingen har KOMBIT lavet dette notat.