VALG

Den nye VALG-løsning skal konkurrenceudsætte og erstatte det nuværende valgsystem.

Danmark skal have et nyt administrativt valgsystem, der skal afløse KMD Valg. KOMBIT har, på vegne af KL og kommunerne, fået til opgave at indkøbe det nye system og styre it-leverandørernes opgaver med drift, vedligeholdelse og videreudvikling af VALG.

Den nye VALG-løsning skal understøtte disse fem typer af valg: Folketingsvalg, Regionsrådsvalg, kommunalbestyrelsesvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

VALG-løsningen skal som udgangspunkt håndtere de samme opgaver som det nuværende valgsystem fra KMD. Der bliver dog indbygget en række forbedringer fx:

  • En moderne brugergrænseflade
  • Digitale valglister og brevstemmeprotokoller til alle kommuner
  • Stemmeseddelforlæg med korrekt opsætning og visning af kandidater
  • Gratis snitflade med resultater til myndigheder, medier, forskere og offentligheden

Den nye VALG-løsning vil ikke indeholde digital afstemning. Stemmeafgivelsen på afstemningsstederne vil derfor også fremover foregå via papir og blyant.

Projekt VALG er i udviklingsfasen og arbejder frem mod en første ibrugtagning af VALG-løsningen til Kommunal- og Regionsrådsvalget i november 2025.

 

Kontakt

Projektchef
9354 4565