Tværgående ØkonomiKomponent (TØK)

TØK vil give et effektivt og simpelt overblik over gennemførte ydelser ved sagsbehandling mv. Den vil gøre økonomihåndtering enklere for kommunerne med en mere simpel og automatiseret logik i én komponent.

Hvad er TØK?

Sammen med kommunerne undersøger KOMBIT muligheden for at udarbejde en tværgående økonomikomponent, som kan gennemføre udbetalinger og styre fordringer for fagsystemerne KSD, KY og KP mod kommunernes ERP-system, NemKonto, eIndkomst og debitor.

TØK skal overtage udbetalingen fra KMD-udbetaling og fra de nuværende udbetalingskomponenter i KY og KP samt for de eksisterende fordringskomponenter.

TØK vil blive en integreret komponent til fagsystemerne, der håndterer flowet af udbetalinger og fordringer (tilbagebetalingskrav).

Planen er at udvikle TØK i faser. Først til KSD med henblik på at udfase KMD Udbetaling – dernæst til KY og KP.

Tidsplan
KOMBIT forventer at sende tilslutningsaftaler vedrørende TØK ud til alle kommuner i løbet af ultimo 2023/primo 2024.

Én løsning til tre systemer
Ydelsesudbetaling i de tre fagsystemer KSD, KY og KP indeholder præcist de samme processer. Det betyder, at kommunerne betaler for samme funktionalitet og løbende ændringer tre gange, da økonomihåndtering i dag foregår i hvert fagsystem. Det er hverken bæredygtigt eller rentabelt. Derfor giver det mening at samle funktionerne på tværs af løsningerne i én tværgående økonomikomponent.

Hvilke problemer vil TØK løse for kommunerne?
TØK vil lette afstemningsprocesserne omkring fagsystemerne, eIndkomst, bank- og ERP-system for kommunerne. Derudover vil TØK strømline de økonomiske processer, og sikre bedre systemunderstøttelse og enklere arbejdsgange ift. udbetalinger og fordringer. TØK vil desuden forbedre datagrundlaget og sørge for at levere et simpelt overblik over gennemførte ydelser og historik til brug for sagsbehandlere og debitor.

Flere fordele med TØK, blandt andre:

  • Tre gange funktionalitet for samme beløb
  • Forretningsnært ejerskab til løsninger
  • Understøtter fremtidig udbudsstrategi når udbetaling og fordring ikke er en del af fagsystemerne
  • Sikrer smartere videreudvikling og drift af kompleks løsning
  • Forbedrer kvalitet i udbetalinger, fordringer og afstemning af regnskaber
  • Imødekommer ressource- og kompetenceudfordring
  • Styrker databaseret ledelsesinformation og info til borgere og virksomheder
  • Automatiserede afstemninger ændrer behov for ekstern revisorbistand og robotter.

Med TØK vil kommunerne få et effektivt og simpelt overblik over gennemførte ydelser til brug ved sagsbehandling mv., som vil løse en række nuværende problemer for kommunerne med en mere simpel og automatiseret logik i én samlet komponent.

Videreudvikling af TØK?
På sigt er det ambitionen, at TØK kan varetage øvrige systemudbetalinger fx lønudbetalinger, fakturabetaling, institutionsbetalinger mm.

Nysgerrig på TØK?

Klik her hvis du vil vide mere om TØK, udviklingsfaser, snitfladeintegrationer, fordele mm.

 

Kontakt

Produktchef, KSD, Mit Sygefravær & NemRefusion
3334 9446

Kontakt TØK:

TOK@kombit.dk