Leverandørkontrakt tildelt på Kommunernes Sygedagpengesystem

De leverandører, der har afgivet tilbud, er nu informeret om, at evalueringsprocessen af tilbuddene er afsluttet.

KOMBIT har gennemført og afsluttet evalueringen af de modtagne tilbud på projekt ”Kommunernes Sygedagpengesystem” (KSD). Evalueringen viser, at KMD A/S har afleveret ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”. På baggrund af evalueringen agter KOMBIT således at indgå kontrakt med KMD, når stand-still perioden er udløbet den 29. januar 2015.

KOMBIT ser frem til samarbejdet med KMD og takker samtidig de øvrige leverandører for deres deltagelse i udbuddet og deres interesse i KOMBIT A/S.