FAQ for tredjepartsleverandører til Byg og Miljø

Byg og Miljøs sager er inddelt i typer, der følger den inddeling der er foretaget i de konkrete bagvedliggende regler. F.eks. kapitel nr. i bygningsreglementet. En foreløbig liste kan ses i dette regneark.

Det er et krav, at OIO Sag og Dokument standarderne følges på de områder af løsningen, der omfattes af disse standarder. Da Byg og Miljø er en selvbetjeningsløsning og ikke et fagsystem, er overførsel af ansøgning samt bilag til fagsystemer ikke omfattet af standarderne, idet sager dannes hos myndigheden og dokumenter skal modtages af myndighed. Relevante metadata (fx modtagelsesdato) påføres i udveksling af bilag og har sammenfald med relevante dele af dokumentstandardens metadata.

Sms eller e-mail. Ansøger kan selv vælge notifikationsform.

Udgangspunktet er, at der arbejdes i ESDH/fagsystem. Byg og Miljøs sagsdel er et lille website, der kun er egnet til at modtage og besvare ansøgninger i et begrænset antal. Selve sagsbehandlingen skal altid ske i myndighedens eget system.

Dette er endnu ikke besluttet

Det er endnu ikke besluttet. Det vil også afhænge af omkostningsniveau mv.

Ja, der bruges ikke tidsindstilling. Certifikater og url’er følger automatisk med.

Nej, der er ingen state. Data bliver liggende indtil et vist tidspunkt.

Ja, der laves én pdf pr. indsendelse. For hver fase indsendes de samme dokumentationskrav. Besvarelser behøver ikke være en til en. Det vil sige, at myndigheden kan returnere flere besvarelser på samme indsendelse, ligesom en ansøger kan lave flere indsendelser på samme sag uden at myndigheden besvarer ind i mellem.

Ja, i xml-filen er der datering på både fil- og dokumentationstyper og i pdf-filen er ændringer markeret med gult.

Hver gang, der er en indsendelse, er det et nyt dokument - ikke en ny version - og kommunen skal journalisere hver udgave af et dokument.

Det er stadig under overvejelse.

Sagstyper repræsenterer den del-retskilde (del af lov, bekendtgørelse, reglement etc.) som en enkelt sag behandles under. Sagstyper bruges til at samordne ansøgningstyper, som kan behandles i samme sag. For byggesagers vedkommende følger sagstyperne Bygningsreglementets kapitler.

Du kan se sammenkoblingen mellem ansøgningstyper og sagstyper via dette link.

Mht. udstedelse af certifikater er det nødvendigt at registrere ét funktionscertifikat per myndighed. Ved kald af snitfladen er det myndighedens CVR, der skal bruges. Dette vil blive ændret, så det i stedet er leverandørens certifikat,der registreres - samt hvilke kommuner og sagstyper, der må hentes ind. Hvis man som leverandør har flere kommuner, kan det være nødvendigt at registrere flere funktionscertifikater. Der kan kun hentes sager for én kommune ad gangen, dvs. ét kald pr. CVR.

Ja, der laves fælles anmeldelse til Datatilsynet.

CPR-nummer må ikke afleveres til andre aktører. Når en bruger logger ind med NemID, leveres der et PID (Personligt ID) nummer tilbage fra Nets/DanID. PID overføres via snitfladen sammen med ansøgningen. Nets/DanID udbyder forskellige services til at omsætte PID til CPR-nummer.

Kulturstyrelsen har været med fra projektets begyndelse og har deltaget i pilotdriften. Slots- og Kulturstyrelsen trådte ud af samarbejdet i efteråret 2017, hvorfor tilladelser omkring fredede bygninger søges via Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Digital Post understøttes ikke pt., men det vil muligvis ske senere. Det er besluttet af KL for længe siden. Det bliver op til den enkelte kommune, hvordan de vil bruge systemet. Afgørelser kan evt. returneres via Digital Post.

Det er et semantisk kommunikationssystem. Når ansøger får at vide, at der mangler noget i sagen, giver det god mening. I systemet kan man også dele sit projekt med rådgivere.

Nej, det er ikke en del af løsningen pt.

Ja. Ansøgers valg vises i pdf-filen og kommer ligeledes med som xml-dokumenter, så værdierne kan læses i struktureret form.

Det har ikke været drøftet. Det vil sandsynligvis være en minor ændring, som vil blive udsendt. KOMBIT og leverandøren vil vurdere, hvad der vil få konsekvenser. Vejledninger mv. kan fx sagtens ændres uden varsling.