Læs version 3.0 af Drejebogen

Version 3.0 af Kommunernes drejebog for monopolbruddet er nu tilgængelig og indeholder bl.a. KOMBITs anbefalinger til kommunernes organisering af monopolbruddet.

Version 3.0 af Kommunernes drejebog for monopolbruddet er nu tilgængelig på kombit.dk/drejebogen.

I den nye version sætter KOMBIT fokus på kommunernes igangværende arbejde med at organisere sig til monopolbruddet. Du kan blandt andet lade dig inspirere af Fredericia Kommunes kommissorium for monopolbruddet samt en række KOMBIT-anbefalinger til kommunernes organisering af monopolbruddet . Drejebogen indeholder også en guide til god projektstyring, da kommunerne har efterspurgt en generel indføring til at arbejde projektorganiseret og styre projekter. 

Endvidere kan du læse resultaterne fra et stort projekt om porteføljestyring, som en række kommuner har bistået KOMBIT med at udarbejde. Alt materialet er tilgængeligt her, og er et tilbud til kommuner, som påtænker at introducere porteføljestyring  for at kunne få overblik over og prioritere mellem udviklingsaktiviteterne. 

Materialet består bl.a. af værktøjer til porteføljestyring, en samlet rapport til kommunale praktikere, en pixiudgave til det strategiske lag i kommunen, fire cases med eksempler på kommunal  porteføljestyring, slides til brug for en lokal drøftelse af porteføljestyring og en guide til, hvordan man kommer i gang med porteføljestyring. Du finder alt materialet her.

Rapporten om porteføljestyring kan blive drøftet på møderne mellem kommunerne og KOMBIT's kommuneansvarlige, og desuden er porteføljestyring på dagsordenen til netværksdagene for Kommunalt netværk om obligatorisk digital selvbetjening den 13. januar i Fredericia og 20. januar i København. Her fortæller direktør Jim Staffensen fra Assens Kommune om, hvordan Assens laver porteføljestyring, ligesom projektleder Nils Thor Rosted fremlægger projektets mest centrale resultater. Netværksdagene er åbne for alle kommunale medarbejdere med interesse for porteføljestyring og tilmelding sker i KL's arrangementskalender .

Som altid kan du se den totale oversigt over tilføjet indhold i drejebogens kapitel 1.