Omfang og mål for Kommunernes Ydelsessystem

Det nye system kommer til at omfatte både forsørgelsesydelser, enkeltydelser m.v. og administrationssager.

KOMBIT forventer, at Kommunernes Ydelsessystem kommer til at række ud over selve kontanthjælpsområdet.

Det forretningsmæssige scope for Kommunernes Ydelsessystem – og dermed de overordnede opgaver, som systemet skal understøtte – er illustreret i denne figur.

De primære mål med projektet er at:

  • Understøtte korrekte og rettidige udbetalinger af ydelser på kontanthjælpsområdet
  • Sikre kommunerne min. 25 % lavere gennemsnitlige it-udgifter på kontanthjælpsområdet, samt afløfte kommunernes udbudspligt på området
  • Sikre brugervenlig og effektiv it-understøttelse af de kommunale arbejdsgange på kontanthjælpsområdet gennem automatisering og beslutningsunderstøttelse
  • Muliggøre bedre it-mæssig sammenhæng til tilgrænsende kommunale opgaver gennem åbne snitflader, datastandardisering m.v.