Om drejebogen

Drejebogen er et dynamisk dokument, der er blevet til i samarbejde med bl.a. Fredericia og Sorø Kommune

NB! Drejebogen opdateres ikke længere pr. 1. maj 2015. Der henvises i stedet til www.kombit.dk/monopolbruddet.

Kommunernes drejebog for monopolbruddet er et dynamisk produkt, der løbende udvikler sig. På den måde kan KOMBIT bedst honorere kommunernes ønsker til indhold, da vi løbende kan offentliggøre nyt indhold i takt med, at projekterne udvikler sig. Tilføjelser af indhold og ændringer i eksisterende indhold kan følges i drejebogens kapitel 1 (Dokumentets versioner).

Materialet tydeliggør forventningerne til kommunernes forberedelse. På sigt er ambitionen, at materialet til hver systemimplementering bliver tilpasset hver enkelt kommune, og evt. understøttes med et procesunderstøttelsesværktøj.

Drejebogen tager afsæt i kommunernes behov. Derfor har KOMBIT forud for lanceringen gennemført et workshop-forløb med Fredericia og Sorø Kommune. Her blev produceret et idékatalog til drejebogsindhold, som har været styrende for udviklingsarbejdet. Parallelt hermed er de foreløbige tanker og indhold blevet præsenteret i relevante kommunale fora, herunder KL's IT-KontaktUdvalg og Arkitekturrådet. 

KOMBIT vil også fremover indsamle forslag til indhold, gennemgang og kvalitetssikring af materiale mv. fra kommunerne, og vil arbejde for en systematisk involvering af kommunerne i arbejdet med drejebogen.