Forventede gevinster af Kommunernes Sygedagpengesystem

Målsætninger og gevinster

Når Kommunernes Sygedagpengesystem bliver taget i brug, vil der over en årrække dels opnås en besparelse på de eksisterende it-udgifter (25 %) og et effektiviseringspotentiale i forbindelse med fuldautomatisering og ændrede arbejdsgange (min. 40 % af den effektive arbejdstid på sygedagpengeområdet).

Læs mere om baggrunden for estimeringen af effektiviseringspotentialet på KL’s hjemmeside.

Projektet overordnede mål er at:

  • Sikre kommunerne 25 %  lavere gennemsnitlige it-udgifter på sygedagpengeområdet, samt aflaste kommunernes udbudspligt på området
  • Sikre en effektiv understøttelse af arbejdsgangene på sygedagpengeområdet, herunder udskillelsen af barseldagpengeområdet til Udbetaling Danmark
  • Sikre bedre it-mæssig sammenhæng til tilgrænsende kommunale opgaver
  • Bidrage til at skabe momentum for KL’s indsats for regelforenkling på sygedagpengeområdet

Vi forventer, at gevinsterne bl.a. fremkommer af:

  • Hurtigere sagsbehandling for både sagsbehandlere og borgere, herunder mulighed for ”straks-afgørelser” af simple sager.
  • Øget retssikkerhed og støtte til borgere og virksomhederne gennem forbedret udveksling og udstilling af data med NemRefusion, Jobnet.dk og Borger.dk.
  • Større understøttelse og kvalitetssikring af sagsbehandlingen gennem strukturerede valg, vejledninger og genbrug af data.
  • Bedre ledelsesmæssigt overblik over sagsbehandling og ydelser gennem adgang til lokal ledelsesinformation, og mulighed for højere grad af prioritering.
  • Udvidede kommunale tilpasningsmuligheder i it-understøttelsen gennem tilpasning af standardbreve, advis’er og procesunderstøttelse.
  • Fuld lovmedholdelighed gennem fælleskommunal kontrol med leverandørens implementering af lovændringer m.v.

Se en kort video (3,30 minutter) om Kommunernes Sygedagpengesystem her.