VALG sender udbudsmateriale til print af valgkort i høring hos leverandører

KOMBIT inviterer printleverandører til at komme med input til udbudsmaterialet for print af valgkort.

Parallelt med udviklingen af det nye valgsystem forbereder KOMBIT et særskilt udbud af opgaven med at printe valgkort. Sidste år var materialet i høring hos kommuner og Økonomi- og Indenrigsministeriet, og materialet er nu tilrettet og klar til høring hos leverandørerne.

KOMBIT forventer, at printudbuddet finder sted i andet halvår af 2019, så printleverandøren kan nå at indgå i det ”skyggevalg”, der er den endelige test inden det nye valgsystem efter planen er klar til brug medio 2020.

Printleverandørerne kan kommentere på det foreløbige udbudsmateriale frem til den 13. maj 2019. Materialet og en vejledning til review er fremsendt direkte til leverandørerne.