Servicevindue for eksternt testmiljø på Serviceplatformen og Støttesystemerne den 23. juni 2018

KOMBIT er nu klar til at flytte funktionalitet til indgåelse af serviceaftaler for STS Beskedfordeler til STS Administrationsmodul. I den forbindelse planlægges servicevindue i det eksterne testmiljø den 23. juni 2018 kl. 06-17.

I servicevinduet den 23. juni 2018 kl. 06-17 vil KOMBIT oprette aftaler og indhold i STS Administrationsmodul. Indhold i aftaler, dueslag mm. vil ved servicevinduets afslutning være som ved dets begyndelse.

KOMBIT undersøger i servicevinduet, om provisionering fra STS Administrationsmodul til Støttesystemer fungerer og afprøver samtidig, om STS Beskedfordeler virker for en konkret snitflade. Der vil desuden være test af funktionalitet. Det eksterne testmiljø vil ikke være tilgængeligt i dele af servicevinduet.

Efter servicevinduet skal serviceaftaler for STS Beskedfordeler - ligesom med øvrige serviceaftaler - administreres i STS Administrationsmodul. Opsætning af dueslag og abonnementer skal dog fortsat udføres i brugergrænsefladen til STS Beskedfordeler.

Opgaver for anvenderne
Anvendere skal ikke foretage sig noget i forbindelse med selve servicevinduet, men KOMBIT opfordrer til, at anvenderne rydder op i deres STS Beskedfordeler-dueslag inden servicevinduet.

Anvenderne bør planlægge gennemførsel af egen test i perioden efter servicevinduets afslutning.

Hvad betyder servicevinduet for anvenderne?
• Der lukkes adgang til STS Administrationsmodul. Det betyder, at der ikke vil kunne administreres aftaler for eksternt testmiljø på Serviceplatformen i Servicevinduets fulde udstrækning.
• Støttesystemerne lukkes ned i dele af servicevinduet. Det betyder, at alle services til Klassifikation, Organisation, Sags- & Dokumentindeks, Ydelsesindeks, Beskedfordeler, Context Handler og Security Token Services ikke er tilgængelige i servicevinduet.
• Bemærk at Serviceplatformen bliver delvist påvirket i Servicevinduet. Services, der anvender token-sikkerhed, vil således ikke kunne anvendes i perioden, hvor der er lukket for adgang til Støttesystemerne jf. ovenstående.

I løbet af servicevinduet kontrollerer KOMBIT, at al funktionalitet er i overensstemmelse med det forventede. Hvis der konstateres kritiske fejl, vil miljøet blive rullet tilbage til forrige baseline.

KOMBIT vil informere om fremdrift på servicevinduet den 23. juni kl. 17 og ved servicevinduets afslutning.

Hold dig orienteret om kommende releases
Du kan finde KOMBITs releasekalender og releasenoter for Støttesystemer og Serviceplatformen her. Du kan tilmelde dig nyheder om planlagte releases her.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Service Manager
3268 0418