Lyngby-Taabæk Kommune deler erfaringer med implementeringen af debitorintegrationen til FBS

I juni 2021 tog Lyngby-Taabæk Kommune debitorintegrationen til Fælles Bibliotekssystem i brug. I dette interview deler kultur- og bibliotekschef Jeppe Bjørn deres erfaringer med forløbet.

Lyngby-Taarbæk Kommune tog som den anden KMD Opus Kommune i juni 2021 debitorintegrationen til FBS i brug - og yderligere tre kommuner har sidenhen fulgt trop. I dette interview fortæller Jeppe Bjørn, kultur- og bibliotekschef i Lyngby-Taabæk Kommune, om deres oplevelse og erfaringer med debitorintegrationen til FBS. Han fortæller blandt andet, hvad det har krævet af implementere debitorintegrationen, og hvad den har haft af betydning for deres medarbejdere og borgere.

Hvorfor besluttede I jer for at implementere integrationen?

Der var flere grunde til, at vi valgte at gå med på en hurtig implementering af integrationen. Blandt andet havde vi løbende afstemningsproblemer med vores kassesystem, som medarbejdere havde vanskeligt ved at bruge korrekt. Egentlig var vi i Lyngby-Taarbæk på vej til at afprøve et helt andet betalingssystem, men det blev droppet pga. corona-nedlukningen. Nedlukningen viste, at de fleste af vores lånere ikke havde problemer med at betale gebyrer og erstatninger via nettet, så vi besluttede derfor at gå all-in på debitorintegrationen.

Hvilket udbytte forventer I af integrationen?

Vi forventer arbejdsmæssigt ikke de store ændringer. Men jeg kunne forestille mig, at når det fremover er kommunen, som udsender fakturaer med en varsling pålagt administrationsgebyrer, så vil der nok være flere som betaler. Det skal siges, at sidstnævnte skyldes, at vi i Lyngby-Taabæk har valgt en debitoropsætning, som først gør det muligt at sende til inddrivelse, når det samlede beløb er over 100 kr. Det er dog sådan, at alle borgere, som skylder os penge, får en påmindelse hver 30. dag – også selvom beløbet er under 100 kr.

Hvordan er det så gået med at implementere integrationen?

Der har været flere tekniske udfordringer med at få systemerne til at spille sammen, og det er ikke kommet helt på plads endnu. Men vores specialister har haft et godt og tæt samarbejde med KOMBIT, så det er for så vidt gået bedre end ventet.

Hvad har det krævet af ressourcer?

Vi har haft en ansat fra biblioteket som projektleder, der de sidste fire måneder har brugt halvdelen af sin tid på implementeringen. Og dertil kommer flere personer, som er ansat i kommunens centrale økonomifunktion, der har lagt mange timer i projektet. Vi har endnu ikke opgjort tiden og er ikke helt færdige med implementeringen. Det ville have været en fordel, hvis de medarbejdere som arbejde på projektet, havde kunnet arbejde i samme rum, men corona-nedlukningen besværliggjorde dette.

Har I været tilfredse med den hjælp, I har fået fra KOMBIT?

Bestemt, men jeg tror også, at det kan være en fordel at være blandt de første, da KOMBIT har givet os ret meget opmærksomhed. Omvendt vil de kommuner der kommer efter os nyde godt at den fejlretning, som har fundet sted undervejs.

Er I tilfredse med resultatet af at have taget debitorintegrationen i brug?

Det regner vi med, at vi bliver. Vi har endnu ikke fået registeret indtægterne i debitor, så vi har ikke set det færdige resultat endnu.  

Hvad har det haft af betydning for brugerne?

Det er gået nogenlunde, men nogle borgere har haft udfordringer med at få NemId til at fungere. Og gamle regninger har ikke kunne betales i det nye system, så der har været en del håndholdte opgaver. Det skyldes, at vi har valgt ikke at sætte skæringsdatoen tilbage i tid endnu, men har planer om at gøre det på et senere tidspunkt. Derudover er der et problem med børnelånere, som skylder penge, da de ikke har NemId. Det skal vi have løst.

Hvad har det haft af betydning for dine medarbejdere?

Medarbejderne har haft mange henvendelser fra lånere, som har haft udfordringer med at betale. Det pressede os noget i begyndelsen, men efterhånden har vi fået styr på det.