Leverandører inviteres til at give input til udbudsmateriale vedr. det nye valgsystem

Udbudsmaterialet vedr. det nye valgsystem sendes i høring hos interesserede leverandører frem til 15. januar 2021.

KOMBIT har hen over efteråret 2020 arbejdet på et udbudsmateriale vedr. et fornyet udbud af Danmarks nye administrative valgsystem, der skal erstatte KMD Valg. Materialet er nu så langt, at udvalgte dele kan offentliggøres med henblik på at modtage kommentarer fra leverandører. Leverandørerne inviteres således til at fremsende kommentarer til hele eller dele af høringsmaterialet.

Høringsmaterialet kan hentes på dette link. Kommentarer til materialet skal fremsendes til KOMBIT senest den 15. januar 2021valg@KOMBIT.dk.

Invitation til webinar om det nye valgsystem

KOMBIT inviterer desuden alle interesserede leverandører til at deltage i et webinar om det nye valgsystem. Webinaret foregår:

Torsdag den 21. januar 2021 kl. 13.00 – 14.30

På webinaret vil projektleder Kim Larsen og markeds- og innovationschef Inge Speiermann-Vognsen fortælle mere om det nye valgsystem og det kommende udbud, hvorefter der bliver mulighed for at stille spørgsmål.  

Hvis du er interesseret i at deltage i webinaret, skal du sende en mail til valg@KOMBIT.dk med overskriften ’Tilmelding til leverandørwebinar’. Herefter modtager du en mail med link til webinaret. 

Webinaret bliver optaget, og optagelsen vil efterfølgende kunne rekvireres ved at sende en mail til valg@KOMBIT.dk.

 

Kontakt

Chef for Forretningsudvikling & Indkøb
7268 8123