Læs kommentarerne ifm. review af kravspecifikation for Samarbejdsplatformen

I juni blev kravspecifikationen mm. for Samarbejdsplatformen sendt i review. De mange kommentarer er nu blevet bearbejdet, og du kan læse vores svar til nogen af dem i et notat.

Projekt Samarbejdsplatformen arbejder støt hen imod et udbud. I juni 2016 sendte KOMBIT kravspecifikationen inkl. relevante bilag samt  andre relevante dele af udbudsmaterialet  i review blandt kommuner og leverandører.

Vi modtog over 1000 kommentarer til materialet og vil gerne endnu engang takke for de mange gode input. Kommentarerne kom fra samlet set over 40 kommuner og en lang række leverandører, og vi ved at der nogen steder er blevet brugt rigtigt meget tid på processen.

De mange kommentarer er siden blevet bearbejdet. Langt de fleste er blevet indarbejdet direkte i materialet og kommer altså med i udbuddet. Andre kommentarer har vi været nødt til at gemme til evt. videreudvikling, og nogle har ikke kunne honoreres af forskellige årsager, men bliver naturligvis husket fx i forhold til kommunikation overfor kommuner og borgere.

På baggrund af de mange kommentarer og vores arbejde med dem, har vi udarbejdet et notat. I notatet er der lagt særlig vægt på de kommentarer, hvor vi har kunne se, at der har været behov for præciseringer eller udredning af misforståelser, og på kommentarer med ønsker eller behov, som vi af den ene eller anden årsag ikke har kunne indfri i første omgang.

Hvis din kommentar ikke er nævnt i notatet, er det altså ikke fordi, at vi ikke har taget det til efterretning. Med stor sandsynlighed er det blot fordi, at vi har tilrettet kravspecifikationen på baggrund af kommentaren. 

Du kan læse notatet her. 

 

Kontakt

Chef for Teknik, Miljø & Borgerservice
3334 9407