KOMBIT er fortsat tilgængelig under covid-19-hjemsendelse

KOMBIT følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det betyder at medarbejderne arbejder hjemmefra de næste 14 dage. Læs her hvad det betyder for vores omverden.

***Opdateret 24. marts 2020: KOMBIT forlænger hjemmearbejdet til og med den 13. april 2020 som følge af myndighedernes opdaterede anbefalinger.***

KOMBITs medarbejdere arbejder som følge af sundhedsmyndighedernes anbefalinger hjemmefra gældende fra og med i morgen fredag d. 12. marts til den 13. april.

Du kan kontakte os som vanligt, hvis du har brug for at komme i kontakt med os. Kontaktinformationer fremgår under vores respektive projekter.

Information om KOMBIT-løsninger

KOMBITs primære fokus er at sikre, at de samfundskritiske it-løsninger fungerer. Udover at leverandørerne af de fælleskommunale løsninger alle har bekræftet, at de har iværksat deres beredskaber for den nuværende situation, så har leverandørerne også bekræftet, at eventuelle ændringer til alle kørende løsninger udelukkende bliver implementeret, hvis det måtte være kritisk for sikkerhed, lovgivning eller det forretningsmæssige.

Brugerne kan som altid rette henvendelse til leverandørernes service desks, hvis der opstår behov herfor. Overblik over support-kanaler findes på denne side.

Information om Aula fremgår på www.aulainfo.dk.

Afvikling af arrangementer

Vi følger udviklingen i spredningen af covid-19, og vil løbende tage stilling til afviklingen af vores arrangementer. Sker der ændringer i arrangementer, vil deltagerne altid modtage direkte information herom.

Har du et møde med medarbejdere fra KOMBIT, vil du blive kontaktet med henblik på at erstatte mødet med et telefon- eller skypemøde.