Der lukkes for indgåelse af aftaler på Serviceplatformens Administrationsmodul. Det betyder, at det herefter udelukkende vil være muligt at administrere opgaver omkring indgåelse af serviceaftaler og oprettelse af it-systemer i STS Administrationsmodul.
Alle it-systemer og eksisterende serviceaftaler, der er registreret i Serviceplatformens administrationsmodul, bliver migreret til STS Administrationsmodul.
Migreringen sker den 13. april og den 5. maj 2018 i hhv. det eksterne testmiljø og produktionsmiljøet.
På grund af migreringen vil anvendere ikke kunne tilgå Serviceplatformens Administrationsmodul og STS Administrationsmodul i nedennævnte servicevinduer.
Servicevinduer for KDI’s eksterne testmiljø
- Fra fredag den 13. april til og med søndag den 15. april vil der være lukket for administration af serviceaftaler og it-systemer i begge administrationsmoduler.
Servicevinduer for KDI’s produktionsmiljø
- Fra fredag den 4. maj til og med søndag den 6. maj vil der være lukket for administration af serviceaftaler og it-systemer i begge administrationsmoduler.
Spørgsmål vedr. STS Administrationsmodul og migreringen kan rettes helpdesk@serviceplatformen.dk
For at tilgå servicekataloget skal brugere stadig ind logge ind via Serviceplatformens administrationsmodul.
Vejledninger og tilbagemeldinger om fejl og ændringsønsker
Vejledninger i hvordan man som leverandør og myndighed tilgår og anvender STS Administrationsmodul kan hentes på KDI’s hjemmeside.
Fejl og mangler, der afdækkes i forbindelse med brug af STS Administrationsmodul, skal indrapporteres i denne skabelon og sendes til Serviceplatformens helpdesk via helpdesk@serviceplatformen.dk
Hvis kommuner og kommunale leverandører har ændringsønsker til STS Administrationsmodul, er processen for indmelding af ændringsønsker beskrevet på dette link.
Læs mere: |
Om KDI |
Nyt om releases fra KDI |