Udstilling af data til anvendersystemer

Anvendersystemer har mulighed for at hente visse sagsdata fra DUBU via DUBUs API.

Løsningen til dataudstilling består af to dele. En administrationsdel i DUBU, hvor en administrator kan oprette og vedligeholde datamodtagere og adgange - samt et API, hvorigennem anvendersystemerne kan rekvirere data på vegne af datamodtagerne.

Selve administrationen af hvilke sager og dokumenter en given datamodtager har adgang til, styres af sagsbehandlere i DUBU.
 

API til anvendersystemerne

API’et til dataudstilling kan benyttes af anvendersystemer til at hente data fra DUBU. Data kan derefter stilles til rådighed for såkaldte Datamodtagere, der repræsenterer eksterne enheder. Disse identificeres typisk ved CVR-nr. og/eller P-nummer, men kan også identificeres ved Organisationsenhed UUID eller CPR-nr. I første omgang omfatter dataudstillings-API’et dokumenter fra DUBU samt basale oplysninger om sagerne. Dvs. de samme oplysninger, der i dag udstilles til SAPA via indeksene.

Specifikationen på snitfladen kan hentes i Digitaliseringskataloget under SF1475 - Hent sager fra DUBU | Digitaliseringskatalog (digitaliseringskataloget.dk).

Her kan man også finde kontaktoplysninger og bestille support- og testydelser i forbindelse med idrifttagning.

Spørgsmål til snitfladen kan sendes til projektets postkasse på dubu@kombit.dk.