Kommunikationskonsulent

Mød kommunikationskonsulent Pernille Moesgaard Bjørnsen, der har været ansat i KOMBIT siden 2016.

Hvad er din baggrund?

Jeg har læst kommunikation og arbejdet med formidling, kampagner og markedsføring, før jeg kom til KOMBIT.

Hvad indebærer din stilling i KOMBIT?

Jeg står for kommunikation – plan og eksekvering – i de projekter, jeg er allokeret til.

Hvilke opgaver sidder du med til dagligt?

Jeg sidder med mange forskellige opgaver, da mine projekter er i forskellige projektfaser. Derfor spænder mine opgaver - alt fra nyhedsbreve, planlægning af events, udformning af kommunikationsstrategi og kanaloversigt, små videoproduktioner, indhold til SoMe-platforme mm.

Hvad sætter du pris ved dit arbejde i KOMBIT?

To ting: Selvstændighed og free seating! Jeg planlægger selv mit arbejde, så det bedst muligt understøtter de projekter, jeg er med i. Flexibilitet er alt, når jeg arbejder projektorienteret, og KOMBITs free seating-politik muliggør, at jeg er til stede, der hvor det er relevant. Jeg flytter flere gange om dagen, og jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe hjælp i forhold til, at jeg har bedst mulige arbejdsbetingelser.

Hvordan adskiller KOMBIT sig fra andre arbejdspladser?

Mobiliteten mellem projekter, free seating og selvledelse.

Hvorfor skal man søge et job i KOMBIT?

Fordi det helt grundlæggende er en god arbejdsplads! Hvis du er til projektarbejde, kan lide en udpræget grad af selvstændighed og ikke mindst free seating, så søg med det samme.