Indkøb på SKI rammeaftale 02.19

Information til kommuner og leverandører om løsninger på SKIs rammeaftale 02.19.

KOMBIT har i samarbejde med SKI lavet en aftalemodel, der sikrer sammenhæng mellem KOMBITs arbejde med monopolbruddet, etableringen af den fælleskommunale infrastruktur samt de løsninger, der leveres og indkøbes under SKI rammeaftale 02.19.

Samarbejdet med SKI sikrer ved et mindstekrav, at leverandørerne tilslutter sig den fælleskommunale infrastruktur for de løsninger, som kommunerne kan indkøbe via SKI 02.19, herunder etablerer de nødvendige integrationer til brug herfor.

SKI aftaler og tidsfrister

Oprindeligt blev integrationerne til Infrastrukturen inkluderet i den gamle SKI 02.19 fra 2014. For de kommuner som stadig anvender denne kan tidsfristerne ses her.

1. september 2019 trådte den nye SKI-aftale i kraft. Tidsfristerne for den nye SKI-aftale kan ses her.

For at hjælpe kommunerne på vej ift. at kunne følge op på status for implementering af de forskellige integrationer under de forskellige FORM områder har KOMBIT desuden udarbejdet to hjælpe ark – et til den gamle SKI-aftale og et til den nye:

Bemærk at hjælpearkene ikke erstatter de officielle tidsfristark og ikke nødvendigvis opdateres samtidig med tidsfristerne. Det er udelukkende ment som et hjælpeværktøj.

Tekniske beskrivelser af integrationerne

Integrationerne, som SKI-løsningerne skal integrere med, er konkretiseret, dokumenteret og gjort tilgængelige i Digitaliseringskataloget.dk.

Leverandører bør holde sig orienteret om opdateringer

KOMBIT anbefaler, at særligt leverandører løbende holder sig orienteret om planerne for den enkelte integration. I dokumentbibliotekets ”Tidsplan for kommende snitflader” fremgår det, hvornår integrationsbeskrivelsen foreligger, hvornår den er klar til integrationstest, mv.

Klik her, hvis du vil tilmelde dig notifikationer via Digitaliseringskataloget pr. mail. Notifikationerne orienterer om ændringer i dokumenterne eller i de tidsfrister, der endnu ikke er fastsatte.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Forretningsudvikler
4218 7268