Fakta til leverandører, der vil benytte FLIS-data

Her finder leverandører information om, hvordan de kan anvende FLIS-data i deres løsninger

Mange kommuner ønsker at benytte FLIS-data i lokale ledelsesinformationssystemer, GIS-løsninger eller andre portal- og præsentationsværktøjer. Derfor skal det være nemt for leverandører af disse systemer at samarbejde med KOMBIT og udnytte de mange muligheder med FLIS-data. Det gælder både for tredjepartsleverandører, som vil integrere FLIS-data i deres løsning, og for rådgivere, der løser LIS- og GIS opgaver for kommunerne. Det gør vi bl.a. ved at samle FLIS-viden og -information til leverandører på denne side.

Data i FLIS

FLIS tilbyder rådata og over 1200 nøgletal inden for følgende områder: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge.

Hvis du som leverandør ønsker adgang til FLIS-data, skal du gå via din kontaktperson i den kommune, du samarbejder med (liste over kommunale FLIS kontaktpersoner).

 

Kontakt

Chefkonsulent / Forretningsarkitekt
7268 8129