SAPA - spørgsmål & svar for sagsbehandlere

SAPA rejser mange spørgsmål - på denne side forsøger vi løbende at besvare dem, vi hører.
Er borgerens adgang til egen sag tænkt med i projekt SAPA?

Projektets mission er at afløfte udbudspligten for KMD Sag. SAPA understøtter derfor ikke i første omgang selvbetjening forstået som borgerens adgang til egne sager og dokumenter. Men SAPA designes med en arkitektur (Partskontakt), der er forberedt til at give borgeren adgang til egne sagsdata via borger.dk.

CPR-opslag lyder fint. Men hvad med CVR og BBR?

Projektets mission er at afløfte udbudspligten for KMD Sag. SAPA designes derfor med en arkitektur (Partskontakt), der også er forberedt til virksomhedssager og byggesager. Egentlig er der jo ingen forskel på sagsbehandlingen af en borgersag eller en byggesag mv. Men af tidsmæssige hensyn prioriteres borgersager først.

Har vi noget overblik over integrationerne mellem KMD Sag og de øvrige KMD-systemer?

Vi er ved at analysere de tekniske og kontraktuelle integrationer mellem KMD Sag og de øvrige KMD-systemer.

Hvad med Udbetaling Danmark (UDK)?

KOMBIT er i tæt dialog med UDK, som er meget interesseret i en kommende SAPA-løsning. Denne vil kunne bruges til oplysning af borgerens sag. Dialogen fokuserer på det fremadrettede samarbejde, UDK's mulige brug af SAPA og UDK's kommende udbud af KMD-fagsystemer, som skal kunne integrere til SAPA.

Hvad er planerne ift. de manuelle sager, som i dag kun ligger i KMD Sag?

Der er ikke truffet endelig beslutning om de manuelle sager, som i dag ligger i KMD Sag og kun her. En mulighed er, at man arbejder med dem i kommunens ESDH-system, som flere kommuner gør allerede. KOMBIT er i dialog med kommunerne om dette løsningsforslag.

Hvordan vises standardpapirdokumenter i SAPA (fx papirbrev sendt til kommunen)?

SAPA viser alene, at der findes et dokument på sagen, samt giver mulighed for få metadata om dokumentet. Der vil være et link til selve dokumentet - eller til det system, hvor dokumentet opbevares.

Kan jeg hoppe direkte fra SAPA og ned til den relevante sag/det relevante dokument i de underliggende systemer?

Ja. Det vil blive muligt med et klik på den pågældende sag eller visning af journalnotat at hoppe direkte til det underliggende fagsystem. Det bliver altså ikke nødvendigt at skulle slå de samme oplysninger op flere steder eller at skulle logge ind og søge den samme sag ud flere gange. Det forudsætter naturligvis, at de pågældende fagsystemer er tilpasset. KOMBIT vil sørge for dialog med markedets it-leverandører herom.

Hvad skal kommunens interne styregruppe?
  • Skabe accept af prioritering af projektet i kommunen, og dermed på tværs af forvaltninger
  • Kunne træffe og understøtte beslutninger på vegne af de dele af organisationen, der bliver involveret
  • Kunne tildele ressourcer i de dele, der bliver involveret
  • O.lign

 Det er vigtigt, at deltagerne i styregruppen kan sikre, at projektet får de rigtige rammer (beslutningsstøtte og ressourcestøtte,  hvor nødvendigt). 

Hvilke emner skal kommunens interne styregruppe behandle?
  • Styregruppen skal tage stilling til, hvor mange ressourcer, der skal bruges på projektet internt i kommunen.
  • Der bliver også tale om kommunikation af projektet og dets konsekvenser for medarbejderne, der i dag bruger KMD Sag og kommer til at bruge SAPA. Det kan f.eks. dreje sig om motivation og målsætning for kommunen for at overgå til SAPA.
  •  SAPA har også en konsekvens for kontrakter, der skal indgås samt revidering af gældende kontrakter. Sådanne spørgsmål kan godt komme op i projektet og det er noget styregruppen skal kunne tage stilling til.
  • Der kan blive uenighedspunkter, hvor det er nødvendigt, at styregruppen skal træffe en beslutning, eksempelvis omkring implementeringsmetode, -hastighed osv.
  • Der kan endvidere blive tale om tilfælde, hvor der skal prioriteres mellem driftsopgaver og projektopgaver, som styregruppen skal træffe beslutning om.