FAQ om økonomi for monopolbruddet

Her finder du en oversigt over de oftest stillede spørgsmål om økonomien for monopolbruddet.

De oftest stillede spørgsmål og tilhørende svar om økonomien for monopolbruddet fremgår nedenfor.

Hvad er med i business casen for monopolbruddet?

Som udgangspunkt omfatter business casen etablering og drift af KSD, KY, SAPA, STS, SP i ti år inkl. etablering og drift af de snitflader, som er fælles for alle 98 kommuner ekskl. P-data.

Det fulde overblik over business casens indhold kan ses i disse slides.

Hvorfor skal kommunerne betragte monopolbruddet som en samlet business case?

Tilbage i 2012 var det for KOMBIT vanskeligt at estimere fremtidige priser for de kommende løsninger. Derfor var vurderingen, at det er i kommunernes interesser at anlægge en helhedsbetragtning og dermed en samlet business case for de tre systemer (KSD, KY og SAPA).

Hertil skal man huske, at der ud over etableringen af KSD, KY og SAPA også etableres en fælleskommunal infrastruktur i form af Serviceplatformen og Støttesystemerne.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at gevinsterne på 25 pct. ved fuld indfasning af de nye systemer gælder for kommunesektoren som helhed, idet enkelte kommuner har haft gunstige prisaftaler med KMD, og disse derfor vil opnå en forholdsvis mindre gevinst ved monopolbruddet.

Hvad er kommunernes samlede betaling for monopolbruddet?

Kommunernes samlede betalinger for monopolbruddet udgøres af betalingerne for

  • Den fælleskommunale infrastruktur
  • KSD
  • KY
  • SAPA

De konkrete beløb er meldt direkte ud til kommunerne, og fremgår af KL's supplementsskrivelse til budgetvejledningen for 2020 (udsendt september 2019).

Er buffetprisen for brug af den fælleskommunale infrastruktur indeholdt i kommunernes betaling for den fælleskommunale infrastruktur?

Nej. Vederlaget for den fælleskommunale infrastruktur dækker etableringen og driften af infrastrukturen samt kommunernes forventede dataforbrug (baseline) for KSD, KY og SAPA på Støttesystemerne og Serviceplatformen. 

Det vil sige, at dette er inkluderet i betalingen for den fælleskommunale infrastruktur:

  1. Etablering af Serviceplatformen og etablering af Serviceplatformens services til monopolbruddet
  2. Løbende drift og vedligeholdelse af Serviceplatformens services til monopolbruddet, inkl. standard ændringer.

Buffetprisen dækker data og datatransaktioner for alle systemer, som håndteres via Serviceplatformen. Buffetprisen fastsættes som en pris pr. borger pr. år. Læs mere om buffetprisen på denne side.

Hvor ofte faktureres kommunerne for den fælleskommunale infrastruktur?

Vederlaget for den fælleskommunale infrastruktur opkræves halvårligt fra og med den 1. januar 2020. Vederlaget opkræves løbende i hhv. februar for perioden januar-juni og september for perioden juli-december hvert år. 

Hvor kan jeg se en introduktion til økonomien i monopolbruddet

Du kan se en introduktion til monopolbruddet her. Bemærk den er optaget november 2018 og derfor med forbehold for ændringer.

Hvornår begynder kommunernes betaling til de nye kommuneløsninger?

Systemvederlaget opkræves separat for KSD, KY, SAPA og den fælleskommunale infrastruktur halvårligt fra idriftsættelsesdagen.

Sker idriftsættelsen i perioden februar-august, faktureres i september for hele året, sker idriftsættelsen i perioden september-december, faktureres ultimo december for hele året. Systemvederlaget opkræves herefter løbende i hhv. februar for perioden januar-juni og september for perioden juli-december hvert år.

Buffetprisen betales hvert kvartal bagud i april, juli, oktober og december og vil blive opkrævet uanset, hvilken udrulningsbølge den enkelte kommune måtte ligge i for de enkelte systemer. Dette sker for at skabe budgetsikkerhed på tværs af kommunerne.

Hvornår kan man budgetlægge kommende besparelser for monopolbruddet?

Man kan principielt set først budgettere sine besparelser, når man ved, hvornår man modtager systemerne. Det sker typisk seks til ni måneder før idriftsættelsen af hvert system, hvor hvert enkelt projekt varslerne kommunerne om det forventede idriftsættelsestidspunkt.

Hvorfor er alle omkostninger til monopolbruddet ikke indeholdt i de 25 pct. besparelse?

Omkostningsniveauet for etablering af snitflader hos forskellige leverandører varierer meget. KOMBIT vil derfor ikke kunne retfærdiggøre, at kommuner med en lavpris-leverandør skal finansiere omkostningerne til etablering af snitflader hos markant dyrere leverandører.

Derfor skal kommunerne selv finansiere de snitflader til systemer, hvor der er mere end en leverandør (fx ESDH, løn og økonomi).

Hvad indeholder det indgåede forlig den 13. marts 2017 mellem KOMBIT og KMD?

Forligets hovedelementer indgår i dette fælles KOMBIT-/KMD-brief til Ritzau om forliget den 13. marts 2017.

Bemærk at forliget også har justeret trappemodellen for udfasningen af KMD Sag. Det kan du læse mere om i spørgsmålet ’Hvordan virker den betalingsmodel, der er aftalt med KMD omkring udfasning af KMD Sag’ i denne FAQ.

Er der truffet beslutning om udmøntningen af kompensationen på 100 mio. kr. fra forliget med KMD den 13. marts 2017?

Ja. KOMBITs bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 9. maj 2017 drøftet forskellige modeller for udmøntning af kompensationen. Bestyrelsen har truffet beslutning om, at den mest fordelagtige model for kommunerne er at lade kompensationen indgå i finansieringen af udviklingen af Støttesystemerne som kommunernes nye, tværgående infrastruktur. KL’s bestyrelse er orienteret om beslutningen.

Det betyder, at de 100 mio. kr. indgår i den samlede økonomi for monopolbruddet, som bliver belastet af merudgifter til den alternative plan, hvor fagløsningerne Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), Kommunernes Ydelsessystem (KY) og Sags- og Partsoverblik (SAPA) hver især etablerer en interimsarkitektur, som reducerer deres afhængighed til Støttesystemerne (STS). Kompensationen tilgår altså kommunerne og Udbetaling Danmark som investeret kapital i arbejdet med at gennemføre monopolbruddet.

Hvordan skal kommunerne forholde sig til opsigelse af kontrakter på de nuværende it-løsninger (KMD Dagpenge, KMD Aktiv og KMD Sag)?

KOMBIT tager højde for eventuelle ændringer i tids- og udrulningsplaner. I KLIK er der formuleret en opgave til kommunerne om opsigelse af kontrakter, som kommunerne skal orientere sig i.

Forud for idriftsættelsen af KSD og KY skal kommunernes kontrakter på KMD Dagpenge og KMD Aktiv opsiges. Tidspunktet for idriftsættelse af de nye løsninger afgør, hvornår den enkelte kommune kan opsige kontrakterne. Det er KOMBITs opgave på vegne af kommunen at sende opsigelsen på KMD Sygedagpenge og KMD Aktiv til KMD, så opsigelsen times med den enkelte kommunes idriftsættelse af KSD og KY.

Der er indskrevet en besparelse på en mio. kr. pr. kommune i sparede udbudsomkostninger pr. projekt i de forskellige kommunale business cases. Indgår denne besparelse i den overordnede besparelse på 25 pct.?

Nej. Besparelsen på 25 pct. på landsplan ved fuld indfasning af de nye systemer har kun at gøre med en sænkning af udgiftsniveauet til de nye systemer inkl. den fælleskommunale infrastruktur.

De kommunale business cases pr. projekt er et oplæg til hver enkelt kommune. I disse er der defineret potentielle gevinster, hvoraf sparede udbudsomkostninger er én mio. kr.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om man ønsker at kapitalisere denne gevinst.

Hvor finder jeg information om økonomien for Udbetaling Danmarks del af monopolbruddet?

Du kan kontakte Hans Henrik Glahn hos Udbetaling Danmark på hkg@atp.dk.

Findes der et værktøj til at beregne sin lokale business case for monopolbruddet?

Ja, man kan benytte det såkaldte Bornholmerark, som kan downloades via denne side.