Økonomi og ejerskab

Læs mere om omkostninger, betalinger og brugsret ift. SAPA.
1) Hvad kommer SAPA til at betyde for kommunernes økonomi?

SAPA indgår i en samlet business case med Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Kommunernes Ydelsessystem (KY) for monopolbruddet. Ved udbuddene af KY, KSD og SAPA – samt den fælleskommunale infrastruktur der omfatter Støttesystemerne og Serviceplatformen – er målsætningen en gennemsnitlig besparelse på 25 % på kommunernes it-omkostninger.

Beregningsgrundlaget (baseline) er baseret på kommunernes samlede betalinger til monopolsystemerne KMD Aktiv, KMD Dagpenge (ekskl. Barsel) og KMD Sag pr. 1. januar 2013.
2) Hvad koster SAPA?

KOMBIT har udarbejdet et notat, som beskriver afregningsmodellen - og dermed prisen - for SAPA. Afregningsmodellen er godkendt af SAPA's kommunestyregruppe den 13. juni 2019.

Afregningsmodellen træder i stedet for den oprindelige trappemodel, da der fra kommuners og KOMBITs side har været et ønske om en enklere og mere gennemskuelig afregningsmodel.

Notatet kan downloades her.

3) Hvornår skal kommunerne betale?

KOMBIT starter faktureringen af kommunerne fra d. 1. i måneden efter afsluttet kursusforløb i henhold til den enkelte kommunes placering i udrulningsplanen. Dog tidligst med virkning fra d. 1. juli 2019.

4) Hvilke krav indgår ift. ejerskab til kildekode?

KOMBIT har på vegne af kommunerne eksklusiv brugsret til specialtilpasninger – men ikke til evt. standardprogrammel. I øvrigt sikrer vi via krav til dokumentation, at løsningen kan overdrages ifm. genudbud.

5) Kan kommunen få en besparelse ved at opsige KMD Sag kontrakten tidligere?

Kontrakten for KMD Sag kan tidligst opsiges, når det sidste monopolsystem er udfaset (se den aktuelle samlede tidsplan for monopolbruddet her). Frem til da opnås en prisreduktion på 8-10% for KMD Sag for hver gang, at et eksisterende monopolsystem bliver lukket ned (8% når fagsystemet udfases og 2%, når den nye løsning benytter Støttesystemerne). Ved udfasningen af det femte fagsystem - forventeligt KMD Aktiv - opnås yderligere 5% besparelse. Når alle monopolløsninger er udfaset, bortfalder kommunernes betaling for KMD Sag.

Yderligere ligger der en for kommunerne ift. at få udfaset de aktive sager heriblandt de manuelle sager, så disse ikke skaber en barriere for udfasning af KMD Sag. Dette vil også sikre kommunen en løbende besparelse.

Kommunen kan forberede opsigelsen af KMD Sag-kontrakten ved at sikre sig, at man ikke i andre kontrakter er afhængige af KMD Sag. Det kan f.eks. være en KMD Institutionsløsning. Hvis Institutionsløsningen forudsætter KMD Sag skal det være prissat og funktionelt indeholdt i selve Institutions-kontrakten.

6) Hvilke besparelser har kommunerne opnået på KMD Sag indtil nu?

Pr. juni 2020 har kommunerne opnået disse besparelser på KMD Sag:

  • 1/1-2014: KMD's listepriser nedsættes med 8% som følge af forlig mellem KMD og kommunerne. Det betyder bl.a. 8% varig besparelse på KMD Sag.
    1/6-2017: 8% besparelse på KMD Sag som følge af idriftsættelsen af systemet til Familieydelser hos Udbetaling Danmark.
    1/4-2018: 8% besparelse på KMD Sag som følge af idriftsættelsen af systemet til Boligstøtte hos Udbetaling Danmark. Hertil kommer 2%, når Boligstøtte benytter Støttesystemerne.
    1/1-2019: 2% besparelse på KMD Sag, idet Familieydelser benytter Støttesystemerne.
    1/4-2019: 8% besparelse på KMD Sag som følge af idriftsættelsen af systemet til Barsel hos Udbetaling Danmark. Der mangler en afklaring omkring de sidste 2%, når Barsel benytter Støttesystemerne, da der ikke findes en konkret tidsplanen for denne integration.
    1/4 - 2020 4% besparelse på UDK Social Pension, hertil 2% de løsningen benytter Støttesystemerne.
    1/7-2020: 8% besparelse på KMD Sag som følge af idriftsættelsen af KSD i alle landets kommuner. Hertil kommer 2%, da KSD benytter Støttesystemerne.
    Pr. 1/6-2020: 10% besparelse i 34 kommuner, da de har udfaset de manuelle sager.

7) Hvilke besparelser har kommunerne udsigt til på KMD Sag?

På sigt vil kommunerne opnå disse besparelser på KMD Sag:

  • 10% besparelse når den enkelte kommune har udfaset KMD Aktiv (og dermed ibrugtaget Kommunernes Ydelsessystem). Yderligere 5% rabat opnås, når den enkelte kommune udfaser det femte fagsystem - ud fra de nuværende tidsplaner er det forventningen, at det er KMD Aktiv
  • 5% + 25% besparelse når den enkelte kommune har udfaset KMD's pensionssystem (og dermed har udfaset Social Pension Interim og idriftsat Social Pension Kommune).

Tidspunkterne for udfasningen af de ovennævnte systemer følger tidsplanen for monopolbruddet.

8) Hvad er den gældende tidsplan for SAPA?

Den gældende tidsplan for SAPA kan findes her.

9) Kan man hente 10% besparelse på KMD Sag ved opsigelse af f.eks. KMD Børn og Voksne til fordel for DUBU?

Nej, det kan man ikke. Der er kun 10% besparelse på TSA-systemer med snitflade til KMD Sag, der udfases. Rabatordningen gælder ikke non-TSA systemer og deres integration til KMD Sag.

10) Kan man spare 10% på KMD Sag ved at stoppe med at bruge KMD Sag til manuelle sager?

Ja. Når I ikke længere bruger KMD Sag til manuelle sager, retter I henvendelse til KMD (Sag) og meddeler, at de skal lukke for den funktionalitet. Der er ikke tale om et egentlig modul. Besparelsen kan hentes fra 1.1. 2015.

Husk når I flytter sagerne at være opmærksom, hvis I fortsat ønsker, at sagerne skal indgå i et overblik. Det vil sige, at I f.eks. kan anvende overblik i ESDH (hvis det er der I flytter dem hen) – eller at stedet, I flytter dem hen til, har integration til KMD Sag, hvis I fortsat ønsker at se dem i overblikket her. Det kan også være, at disse sager ikke behøves indgå i et overblik, og så er førnævnte ikke nødvendigt.

11) Skal vi selv betale for snitfladerne til infrastrukturen?

Så længe man har købt sin løsning via SKI02.19, er prisen for tilslutning til infrastrukturen inkluderet. Hvis ikke, er det op til den enkelte kommune at forhandle med leverandøren.

 

Kontakt

Produktchef, SAPA
2221 4980