Dialogmøde med leverandører om nye funktioner i ØiR

Dialogmødet er relevant for leverandører, der i dag leverer eller ser en mulighed i at levere økonomisystemer til det kommunale marked

Tid: 

27. august 2015 - 13:30 til 16:00

Sted: 

KOMBIT

Halfdansgade 8

2300 København S

Målgruppe: 

Dialogmødet er relevant for leverandører, der i dag leverer eller ser en mulighed i at levere økonomisystemer til det kommunale marked. Mødet forudsætter en vis indsigt i den fælleskommunale rammearkitektur og kommunernes brug af økonomisystemer.

Udvikling af nye funktioner i dialog med leverandørerne

ØiR – Økonomi i Rammearkitekturen – er den komponent, der skal viderestille økonomidata fra kommunernes fremtidige fagsystemer til ERP-leverandørerne i markedet.

Efter at KOMBIT og leverandører af økonomisystemer til kommunerne har aftalt implementering af ØiR-snitflader i de kommende systemer til kommunerne, ønsker vi at udvide brugbarheden af snitfladerne, så de understøtter markedet og konkurrencen i endnu højere grad. Udvidelsen vil ske ved at introducere nye funktioner i ØiR. KOMBIT ønsker naturligvis at indføre de nye funktioner i samarbejde med leverandørerne, og inviterer derfor til dialogmøde.

På mødet vil der desuden blive introduceret til en kommende løsning til Ydelsesrefusion, der også forventes i en vis udstrækning at skulle benytte ØiR.

Læs mere om dagsordenen for mødet her og se materialer til kommentering.