Valget til styregruppen for Fællesskabet FBS er i gang

Startskuddet til valget til styregruppen for Fællesskabet FBS har nu lydt, og kommunerne har frem til den 5. september 2016 kl. 16:00 til at stemme.

Startskuddet til valget til styregruppen for Fællesskabet FBS har lydt, og kommunerne har nu frem til den 5. september 2016 kl. 16:00 til at stemme.

Fællesskabet FBS skal nu, hvor det er gået i drift, have en styregruppe, som er valgt blandt de kommuner, der er med i fællesskabet. Det drejer sig om 95 kommuner plus Sydslesvig. 

Valgudtalelser fra alle kandidater

Hver kommune, der er med i fællesskabet, har én stemme, og styregruppen kommer i alt til at tælle otte medlemmer. Kommunerne er opdelt i fire valggrupper efter størrelse. Styregruppens formål og organisering er beskrevet i vedtægterne for FBS.

Alle kandidater har forud for valget skrevet en valgudtalelse. Lister over alle kandidater og deres valgudtalelserne kan ses via nedenstående links.

Valgudtalelser - valggruppe 1

Valgudtalelser - valggruppe 2

Valgudtalelser - valggruppe 3

Valgudtalelser - valggruppe 4

Stemmeseddel sendt til FBS-projektleder

Resultatet af valget vil blive offentliggjort på kombit.dk den 6. september 2016. Styregruppen skal mødes første gang til et møde i september 2016.

Stemmesedlen, som er elektronisk, er sendt til kommunens FBS-projektleder, som har ansvaret for at afstemme internt i kommunen, hvem man ønsker at stemme på. Da hver kommune kun må stemme én gang, og nogle kommuner har flere projektledere registreret, har vi i nogle tilfælde været nødt til at sende til en af de registrede projektledere.

Hvis du er projektleder og ikke har modtaget en stemmeseddel skyldes det formentligt at en af dine kolleger har modtaget stemmesedlen. Hvis du er i tvivl eller ønsker at vide hvem fra din kommune, der har modtaget stemmesedlen kan du skrive til KOMBIT på bibsys@kombit.dk