Tilslutningsmateriale udsendt på CPR-/CVR-projektet

Alle kommuner har nu modtaget kontrakt og informationsmateriale om projektet CPR/CVR.

CPR-/CVR-projektet har til formål at reducere kommunernes udgifter til registre, der er kopier af CVR og CPR. Projektet udspringer af det fællesoffentlige grunddataprogram, hvor det er defineret i delprogrammerne fem og seks og monopolbruddet idet V-data og P-data indgår i TSA.

Tilslutningsfrist 1. november

For at projektet skal blive en realitet, skal kommunerne tilslutte sig projektet. Derfor har KOMBIT fredag den 11. sept. udsendt tilslutningsmateriale til KOMBITs kontaktpersoner i kommunerne. Deadline for tilslutning er den 1. november 2015

Oversigt gennem materiale

Det udsendte materiale indeholder blandt andet beskrivelse af opgaverne, der er forbundet med projektet og en oversigt for økonomien for kommunerne.

Hvis du har spørgsmål til projektet, materialet eller processen omkring tilslutningen er du velkommen til at sende en mail til CVR-CPRdata@kombit.dk