Tæt på første version af kravspecifikation til nyt fælles bibliotekssystem

Den første version af kravspecifikationen til det nye fælles bibliotekssystem er klar den 4. juli

Den 20. juni 2012 afholdt det nye fælles bibliotekssystem den sidste workshop inden sommerferien. Der er henover maj og juni 2012 blevet samlet meget brugbar information, der vil indgå i det videre arbejde med kravspecifikationen.

Overordnet kravspecifikation i høring

Ambitionen har været, at KOMBIT og projektet i starten af juli 2012 kunne præsentere en overordnet funktionel kravspecifikation, som skal i høring i skole- og biblioteksverden. Denne tidlige version af kravspecifikationen bliver tilgængelig den 4. juli 2012. Denne dag vil der blive udsendt yderligere information om, hvordan medarbejdere fra de 94 tilsluttede kommuner kan få adgang til kravspecifikationen.
Den 15. august 2012 bliver der afholdt en workshop, hvor de forskellige input i første høringsrunde vil indgå.