SAPA inviterer til leverandør-workshop

SAPA-projektet inviterer til workshop om Dialogintegration og Journalnotat for at få leverandørernes input.

KOMBIT ønsker så vidt muligt at inddrage leverandører og få glæde af den viden, der findes i markedet. Derfor afholder vi løbende teknisk dialog, informationsmøder mv.

I forbindelse med udfasningen af KMD Sag er der identificeret en række behov for integration mellem SAPA og sagsbærende it-løsninger.

KOMBIT inviterer nu til en to timers workshop, hvor de deltagende leverandører vil blive aktivt inddraget og forventes at tage aktivt stilling til de behov og løsningsforslag, KOMBIT fremlægger til understøttelse af integrationerne.

Vi opfordrer leverandører, der er interesserede i at deltage i SAPAs udbudsforretning, såvel som andre leverandører med sagsbærende løsninger, der skal understøtte integrationerne, til at deltage i workshoppen.

På workshoppen d.3. april vil KOMBIT fremlægge overvejelser og skitsere de forretningsmæssige behov for henholdsvis Dialogintegration og Journalnotat. Nedenfor er de enkelte områder kort beskrevet. Før mødet vil vi offentliggøre materiale i form af powerpoints, der overordnet skitserer behov og løsningsmodeller.

Dialogintegration

Hvis brugeren af SAPA har behov for at se yderligere detaljer om f.eks. en specifik sag fra partsoverblikket i SAPA, skal brugeren fremfinde denne sag i det konkrete ESDH- eller fagsystem. For at lette denne proces har SAPA et forretningsmæssigt behov for at kunne ’hoppe’ fra et system til et andet, og dette behov har fået arbejdstitlen Dialogintegration. Dialogintegration skal dermed understøtte muligheden for en smidig transport af en bruger fra SAPA it-løsningens brugergrænseflade til brugergrænsefladen i en anden it-løsning og vice versa.

Journalnotat

Dette emne omhandler SAPAs aflevering af journalnotater til sagsbærende løsninger, herunder fagsystemer og ESDH-systemer.

SAPA er ikke er en sagsbærende it-løsning. Borgerservicemedarbejdere mv. skal stadig opfylde notatpligten og aflevere journal-notater i rette lokale sags-bærende it-løsning, er der et behov for at få transporteret disse journal-notater via registrering i SAPAs brugergrænseflade og ned i de rette fagsystemer, ESDH-systemer.

Tid, sted og tilmelding

Mødet finder sted torsdag d. 3. april kl. 9.00-11.00 hos KL på Weidekampsgade 10, 2300 København S.

Hver leverandør har mulighed for at tilmelde to personer til workshoppen. Tilmelding sker via dette link.

Sidste frist for tilmelding er d.1. april.

Vi ser frem til en god og konstruktiv dialog.

 

Kontakt

Chefkonsulent / Projektleder
3334 9438