Programmet Effektiv Digital Selvbetjening er nu afsluttet

Med udgangen af 2015 er programmet Effektiv Digital Selvbetjening afsluttet efter at fjerde og sidste bølge af obligatorisk digital selvbetjening blev implementeret pr. 1 december 2015.

Med udgangen af 2015 er programmet Effektiv Digital Selvbetjening afsluttet efter at fjerde og sidste bølge af obligatorisk digital selvbetjening blev implementeret pr. 1 december 2015. Dermed er i alt 32 kommunale opgaver blevet obligatorisk digitale for borgere og virksomheder siden programmets start i 2012.
 
Klarmeldingen af bølge 4 er formidlet til Digitaliseringsstyrelsen og viste et flot resultat: grøn status på alle opgaveområder med ganske få undtagelser. De fire opgaveområder, der indgik i bølge 4 var:

  • Sygedagpenge
  • Almindeligt helbredstillæg
  • Udvidet helbredstillæg
  • Personligt tillæg.

KL vil kommunikere om bølgeplanens samlede resultater, dvs. et overblik over udviklingen i digitaliseringsgrader for bølgeplanens områder, når KOMHEN-tal fra efteråret 2015 foreligger senere i januar.

Afvikling af kommunikationskanaler

Med afslutningen af EDS-programmet er også de tilhørende kommunikationskanaler afviklet. Det betyder bl.a., at der ikke vil blive publiceret eller udsendt flere nyheder om EDS, at EDS kommune-netværket på Yammer er lukket, og at EDS-indhold på kombit.dk er afpubliceret pr. 31/12-2015. EDS-dokumentbiblioteket videreføres dog indtil udgangen af 2016.

Foreningsområdet

De kommuner, som arbejder med fortsat digitalisering af foreningsområdet, skal være opmærksomme på, at netværket ’EDS-netværk for udlån/udleje af lokaler’ på Yammer ligeledes er lukket pr. 31.12.15. Alt materiale om foreningsområdet kan dog indtil udgangen af 2016 tilgås via ovennævnte dokumentbibliotek.
 
EDS vil gerne benytte lejligheden til at takke alle involverede i kommunerne og hos leverandørerne for indsatsen med implementering af bølgeplanen.