Prækvalifikation til udbuddet af sygesikringsløsningen praksys.dk

Ni leverandører og leverandørkonsortier har søgt om prækvalifikation, og tre er blevet valgt til det videre forløb.

I forbindelse med udbuddet på praksys.dk har i alt ni leverandører og leverandørkonsortier søgt om prækvalifikation, og tre er blevet valgt til det videre forløb. De prækvalificerede er: 

CSC
Systematic med Rehfeldt med Nets og TDC Hosting som underleverandører
Atos med SAP som underleverandør
 
Nu følger en periode, hvor KOMBIT og regioner frem til ca. 1. september er i dialog med de prækvalificerede leverandører med henblik på at færdiggøre kravspecifikationen og de øvrige dele af udbudsmaterialet og samtidig sætte leverandørerne i stand til at afgive de optimale tilbud på løsningen.

 

Tidsplan for kravspecifikation og udbud

I løbet af maj måned kommer kravspecifikationen i dens nuværende form i høring blandt samtlige kommuner og i til review i projektets kommunale følgegruppe. Høringsvar skal være os i hænde senest den 14. juni.
 
Vi forventer, at kravspecifikationen ligger færdig i en version 0.9 ca. 1. juli, og at det endelige udbudsmateriale er klart til de tre prækvalificerede leverandører ca. 1. september.
 
Frist for tilbud fra de prækvalificerede leverandører er medio oktober, og vi forventer at starte kontraktforhandlingerne med den valgte leverandør omkring 1. december.