KOMBIT har igangsat projekt Indkomst/Udbetaling, som har til formål at reducere de kommunale udgifter til forudsætningssystemerne på indkomst- og udbetalingsområderne.
I første omgang vil projektet gennemføre analyser af brugen af KMD Indkomst og KMD Udbetaling. Analysearbejdet vil foregå i et samarbejde ml. KMD og KL/KOMBIT.
Kommunal referencegruppe etableres
I forbindelse med projektet ønsker KOMBIT at etablere en kommunal referencegruppe med repræsentanter med indsigt i de kommunale indkomst- og udbetalingsområder.
Konkret vil referencegruppen blive involveret i resultaterne af analysearbejdet samt det efterfølgende arbejde i forbindelse med effektuering af kommunale besparelser på området.
Første workshop i februar
Referencegruppen vil blive inviteret til tre workshops i løbet af første halvår 2016 – den første forventes afholdt i KOMBIT den 29. februar.
Hvis du er interesseret bedes du sende en mail til IndkomstUdbetaling@kombit.dk senest 21. februar 2016.
Læs mere: |
Alle nyheder fra KOMBIT |