Nyt fra Mit Sygefravær - December 2020

Tips til kommuner om Mit Sygefravær hjælpemateriale

I dette nyhedsbrev kan du læse om dit supportansvar i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær, og hvilket hjælpemateriale du har adgang til i forhold til at hjælpe borgeren godt på vej, hvis borgeren er gået i stå i løsningen.

Kommunens supportansvar i forbindelse med Mit Sygefravær
Kommunen er borgerens primære indgang, når borgeren har behov for hjælp i Mit Sygefravær. Kommunen skal hjælpe borgeren, hvis pågældende fx har spørgsmål til at udfylde opgaver i løsningen, og kommunen skal også være bindeleddet mellem borger og supporten, hvis der opleves tekniske udfordringer med løsningen. Det er således kommunen, der skal videreformidle eventuelle tekniske udfordringer til supporten, som borgeren har indmeldt til kommunen.

Mit Sygefravær vejledning og video
Vi modtager løbende henvendelser fra kommuner, der ønsker en bedre mulighed for at guide borgeren gennem opgaveløsningen i selvbetjeningsløsningen Mit Sygefravær. Når en sygemeldt borger ringer og beder om hjælp til at udfylde fx et oplysningsskema i Mit Sygefravær, kan det være svært for sagsbehandleren eller borgerservicemedarbejderen at guide borgeren videre, når man ikke kan se, hvad borgeren ser på sin skærm.

Til at hjælpe borgeren med Mit Sygefravær er der udarbejdet en vejledning til dig som sagsbehandler, som du kan slå op i for at se, hvordan Mit Sygefravær ser ud og fungerer. Vejledningen til Mit Sygefravær kan findes på både nemrefusion.dk via dette link og på kombit.dk via dette link.

Der er yderligere lavet en kort video, som viser, hvad borgeren skal gøre i Mit Sygefravær. Du kan se videoen via dette link.

Selvbetjening.nu
Udover Mit Sygefravær-vejledningen kan du som sagsbehandler også finde guides og hjælp til Mit Sygefravær inde på Selvbetjening.nu. Selvbetjening.nu er et online serviceværktøj, som gør det nemmere for medarbejdere i kommunerne at give vejledning, når en borger er gået i stå i løsningen. I de enkelte guides i Selvbetjening.nu kan sagsbehandleren/borgerservicemedarbejderen finde:

  • Handlingsorienteret information i punktform, fx forklaring af grundlæggende forudsætninger for brugerens adgang til selvbetjeningsløsningen (under sektionen ‘Vejledning’)
  • En trin-for-trin visning af alle de skærmbilleder, som borgeren i en given situation møder i Mit Sygefravær, inklusiv forklaringer til relevante felter og knapper (under sektionen ‘Detaljer’)
  • Kontaktoplysninger på den relevante myndighed eller enhed i kommunen, som kan opklare spørgsmål af dybere faglig karakter og løse borgerens henvendelse på anden vis (under sektionen ‘Henvisning’)

Medarbejderen har mulighed for at maile den vejledende information direkte til borgeren fra systemet.

Hvordan oprettes adgang til Selvbetjening.nu?
Der er i dag 90 kommuner, der anvender Selvbetjening.nu. Traditionelt set er Selvbetjening.nu blevet forankret i kommunernes borgerservice-afdelinger, men i mange kommuner er det også andre forvaltninger, der bruger værktøjet. Abonnerer en kommune på Selvbetjening.nu, kan værktøjet bruges ubegrænset af samtlige afdelinger og medarbejdere i kommunen.

Hør derfor din kommunes borgerserviceafdeling, om I har adgang til Selvbetjening.nu eller kontakt Vitus Bagge Nielsen, mail: vitus@madsogvitus.dk

Læs mere om serviceværktøjet her.

Har du spørgsmål til denne nyhed, er du meget velkommen til at skrive til mitsygefravaer@kombit.dk.