Siden Bygnings og Boligregisteret – bedre kendt som BBR – og Danmarks Adresseregister (DAR) blev adskilt i 2015, er der blevet arbejdet på at få udviklet et nyt og bedre system, til at understøtte kommunernes arbejde med adresseopgaven.
Udviklet i tæt samarbejde med kommunerne
Udviklingen af DAR 1.0 har løbet over de sidste tre år. En række kommuner har spillet en helt central rolle i at få designet et system, som er optimeret til de kommunale arbejdsgange.
Mai-Britt Pedersen, som er en del af adressemyndigheden i Randers Kommune, har været med igennem hele forløbet. Hun fortæller om sin deltagelse:
”Vi har hjulpet udviklerne til at forstå vores arbejdsgange omkring adresse og vejnavnopgaven i kommunerne, og har haft stor indflydelse på, hvordan brugergrænsefladen skal se ud.
Det har været utrolig spændende at deltage og følge processen, og det er min opfattelse at vores synspunkter og holdninger, er blevet hørt og indarbejdet i DAR 1.0.”
En del af Grunddataprogrammet
DAR 1.0 indgår som en del af det fællesoffentlige Grunddataprogram. Registeret taler derfor sammen med en række andre registre, som DAR henter data fra og snart også sender data til.
For at DAR kan fungere efter hensigten, skal registeret fx hente opdaterede arealinformationer, distrikter, bygningspolygoner med mere fra andre registre via Grunddataprogrammets datafordeler.
Et autoritativt adresseregister
Med idriftsættelsen af DAR 1.0 tages samtidig et afgørende skridt mod etableringen af ét autoritativt adresseregister. Tidligere har adressedata været registreret og vedligeholdt flere forskellige steder, hvilket rummer en række udfordringer.
Ambitionen for det nye register er derfor også, at alle adressedata opdateres og hentes i DAR, for på den måde at løfte datakvaliteten, så alle anvendere i fremtiden kan hente adressedata fra øverste hylde.
Om Danmarks Adresseregister