Nu starter to leverandørdialog-spor om Serviceplatformen

Den 6. marts afholder KOMBIT det første af en række møder med leverandører om anvendelsen af den fælleskommunale Serviceplatform.

Dialogen skal sikre, at Serviceplatformen i størst mulig omfang understøtter forretning og arbejdsgange for kommunernes it-leverandører.

Leverandørdialogen vil køre i to spor, et teknisk og et forretningsmæssigt, hvorigennem leverandører har mulighed for at drøfte relevante forretningsmæssige og tekniske muligheder og udfordringer ved brug af Serviceplatformen i tiden frem mod den kommunevendte version af Serviceplatformen, der forventes klar ultimo 2013.

Udvalg af emner på det forretningsmæssige spor:

  • Forretningsmæssige muligheder og udfordringer for anvendersystemer
  • Forretningsmæssige muligheder og udfordringer for kildesystemer
  • Workflows
  • It-understøttelse
  • Rettigheder og roller

Udvalg af emner på det tekniske spor:

  • Teknisk dokumentation
  • Vejledning til brug af Serviceplatformen
  • Teknisk tilslutning
  • Principper for versions- og releasestyring
  • Behov for decentrale serviceplatforme
  • Drift mm.
     

Følg med

Er du som leverandør interesseret i at følge diskussionerne i de to spor, kan du tilmelde dig nyhedsbrevene, der løbende orienterer om arbejdet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra det tekniske spor her 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra det forretningsmæssige leverandørspor her

Vil I udstille data eller ønske dataservices?

Så kontakt venligst chefkonsulent Mahdad Fahimi på maf@kombit.dk.