To medlemmer søges til følgegruppe

To nye medlemmer søges til den fælleskommunale følgegruppe for Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen

Følgegruppen, der består af it- og/eller digitaliseringschefer, har til formål at forankre og fremtidssikre Serviceplatformen ved at følge den digitale udvikling og drøfte strategiske planer for udviklingen af området. Herunder at medvirke til at identificere løsninger, der med fordel kan benytte Serviceplatformen og give værdi for kommunerne.

Som medlem af følgegruppen er du bl.a. med til at give input til principper for forretningsmodeller, kommunikationsstrategi og på sigt medvirkende til at prioritere i snitflader på Serviceplatformen.

Har du lyst til at være med til ovenstående og fungere som ambassadør for Serviceplatformen - og har du mulighed for at mødes fire gange årligt i KOMBIT - så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en mail til projektkoordinator Carina Schou Nielsen på cnn@kombit.dk.

Følgegruppen er repræsentativ for alle landets kommuner, og medlemmer vælges af KOMBIT ud fra dette kriterie. Læs mere om følgegruppens formål og se øvrige medlemmer her.