Mød KOMBIT på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019

KOMBIT, KL, KITA og SKI inviterer til Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 i Odense den 6. juni.

De sidste 10-15 år er kommunikationen med borgerne for alvor blevet digitaliseret, og i dag er der digitalt indhold i langt de fleste opgaver, som kommunerne løser.

Hvordan udnytter vi teknologien fremover?

Kommunerne og KL har - bl.a. med etableringen af KOMBIT og arbejdet med de fælleskommunale digitaliseringsstrategier - stået centralt i den udvikling. Men de strategier og virkemidler, som har bragt os i en førerposition er ikke nødvendigvis de samme, som kan bringe os videre og give det bedste udbytte af den teknologiske udvikling.

På Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 den 6. juni i Odense får du adgang til tankevækkende oplæg og medrivende sessioner og får mulighed for at dele viden og erfaringer med andre kommuner. Du kommer til at høre bud på trends og perspektiver, og du kan  være med til at drøfte emner som ny teknologi, ledelsesdilemmaer, GDPR, data og digital etik.

Du kan bl.a. høre KL’s nye direktør for digitaliserings- og teknologiområdet, Christian Harsløf, fortælle om, hvorfor det er nødvendigt at skifte kurs i arbejdet med digitalisering og teknologi, hvilke styrkepositioner vi skal bevare, og hvilke indsatser og samar­bejder vi skal nytænke.

Kommunernes Digitaliseringstræf 2019, der er målrettet kommunale chefer og ledere, digitaliseringskonsulenter og it-projektledere, afholdes den 6. juni i Odense.

Program og tilmelding

Læs hele det omfattende program for Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 og tilmeld dig på dette link.

 

Kontakt

Chef for Kommunikation & Omverdenen
4060 1447