Kommuner og leverandører kan igen kommentere rammearkitekturen

KL og KOMBIT inviterer nu på ny kommuner og it-leverandører til at påvirke realiseringen af rammearkitekturen. Det sker på baggrund af de input KL og KOMBIT fik ind på møder i januar og februar.

Kommuner og it-leverandører gav i januar og februar værdifuldt input til arbejdet med at realisere centrale dele af den fælleskommunale rammearkitektur.

Nu er beskrivelserne udbygget på baggrund af kommentarerne, og KL og KOMBIT inviterer derfor på ny kommuner og it-leverandører til at påvirke realiseringen af rammearkitekturen.

Rammearkitekturdag for kommuner

For kommunerne afholdes en samlet rammearkitekturdag onsdag den 29. august i Middelfart. Du kan læse mere om dagen og hvordan du tilmelder dig på KL's hjemmeside.

Skriftligt review, møder og workshop for leverandører

For leverandørerne afholdes et skriftligt review og en række leverandørmøder.

Desuden inviterer KL og KOMBIT alle leverandører til en workshop om beskedfordeler mv. Den bliver afholdt den 23. august i København og du kan læse mere om workshoppen, og hvordan du tilmelder dig her.

Opdateret materiale tilgængeligt

Hele det opdaterede materiale er desuden nu tilgængeligt på KL's hjemmeside.

Parallelt med kommuner og leverandører, arbejder ATP og de fælleskommunale projekter i KOMBIT med at reviewe rammearkitekturen.