Kommunenetværk omkring borgerkontaktløsning oprettes ikke i KOMBIT

Da tilslutningen til netværket har været for lille, bliver netværket ikke oprettet.

KOMBIT og KL har modtaget kommunernes tilslutningsaftaler til Kommunenetværket for en borgerkontaktløsning. Desværre må vi konstatere, at der ikke har været tilstrækkelig kommunal opbakning til netværket til at sætte det i gang. Vi har modtaget syv tilslutningsaftaler, og minimumskravet var 15.

Dog er vi for nyligt blevet informeret om, at man andetsteds har igangsat lignende løsninger, som evt. vil kunne være et alternativ til KOMBITs projekt for interesserede kommuner. Disse vil KOMBIT og KL nu se nærmere på, og vi forventer at kunne komme med yderligere information kort efter sommerferien.