Informationsmøde for leverandører om udbud af NemRefusion

KOMBIT står for at genudbyde NemRefusion, der skal erstatte den nuværende løsning, som virksomheder, selvstændige og A-kasser benytter, når de skal søge om refusion af sygedagpenge, barselspenge m.m.

NemRefusion er den største selvbetjeningsløsning for virksomheder og har det seneste år håndteret over 2 mio. ansøgninger om refusioner, hvoraf sygefraværsager alene udgør de 1,3 mio. refusioner. 

Den eksisterende løsning er fra 2010 og baseret på ældre teknologi. Da løsningen på den baggrund vil være svær at overdrage til en ny leverandør, har KOMBIT besluttet, at der skal udvikles et helt nyt og tidssvarende NemRefusion, som efter planen skal tages i brug i efteråret 2022.

Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med prækvalifikation, og der vil blive stillet krav om brug af en agil udviklingsmetode, herunder SCRUM. Interesserede leverandører kan komme til informationsmøde den 13. august 2020 enten i KOMBIT, Halfdansgade 8, 2300 København S eller via TEAMS.

Tilmelding til informationsmødet

Du kan læse mere og tilmelde dig informationsmødet på KOMBITs hjemmeside

 

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Projektleder
3268 0410