Governancemodel for fælleskommunale it-løsninger

KL og KOMBIT har udarbejdet en governancemodel, der skal medvirke til at fremtidssikre de it-løsninger, som KOMBIT indkøber på vegne af landets kommuner.

I arbejdet med at fremtidssikre de it-løsninger, som KOMBIT indkøber på vegne af landets kommuner, er der udarbejdet en governancemodel.

Det betyder, at kommunerne, KL og KOMBIT i fællesskab skal sikre en ensartet måde at styre og kvalitetssikre vedligehold, videreudvikling og lovvedligeholdelse af de indkøbte fælleskommunale it-løsninger.

Fokus på kommunernes behov

Modellen har fokus på kommunernes behov, herunder at videreudviklingen af de enkelte fælleskommunale løsninger effektivt understøtter den kommunale forretning. Samtidig skal videreudviklingen leve op til fremtidige krav og nye udfordringer – herunder, at løsningerne er lovmedholdige.

Governancemodellen beskriver, hvordan kommunerne, KL og KOMBIT i samarbejde sikrer, at KOMBIT er i stand til at stille nødvendige krav til leverandøren i forhold til vedligeholdelsen af de forretningsmæssige krav. Det indebærer også, at lovvedligeholdelsen bliver optimal og videreudviklingen af løsningerne understøtter den kommunale kerneopgave.

Herudover skal modellen sikre samspillet med en række øvrige aktører, primært staten, som også har indflydelse på de rammevilkår, som løsningerne skal fungere indenfor.

Governancemodellen indarbejdes allerede nu i KOMBITs nuværende udbud. 

Du finder governancemodellen her på siden under Downloads.