Serviceplatformen har siden skift af datakilde til Datafordeleren på CVR-servicen haft en række udfordringer i produktion. Der er desværre gået nogen tid, før Erhvervsstyrelsen og Datafordeleren har kunne påbegynde arbejdet med at rette disse fejl og mangler.
Der er lige nu fremdrift i fejlrettelserne, og vi bringer derfor en status på de kendte fejl og mangler i nedenstående liste:
PROBLEM | ANSVAR FOR LØSNING | STATUS | |
---|---|---|---|
1 | Inaktive produktionsenheder returneres som aktive | Anerkendt som fejl i data fra ERST |
Løst i ERST Pt. afventes release dato fra Datafordeleren. |
2 | StreetBuildingIdentifier indeholder kun tal og ikke bogstaver | Anerkendt som fejl i data fra ERST |
Løst i ERST ERST har i sidste uge meldt en Change ind til Datafordeleren. Pt. afventes release dato fra Datafordeleren. |
3 | Datafordeler returnerer fejl (fejlkode 500) ved mange gentagne kald | Fejl på Datafordeler | Løst |
4 | Søgning på virksomhedsnavn med ”&”-tegn fejler | Datafordeler/ERST ikke enig om ansvar |
Løst Serviceplatform har lavet work-around. |
5 | Søgning på virksomhedsnavn er case sensitiv | Anerkendt som fejl af Datafordeler |
Ikke løst Afventer Change hos Datafordeleren. |
6 | Service svarer langsomt på specielt store kommuner |
Ændring Kræver ændring i servicedesign hos ERST |
Ikke løst Afventer beslutning fra ERST om at udvikle ny service til formålet. Afhænger også af løsning af problem 1, som vil nedbringe svartid. |
7 | Services returnerer ikke altid er et adresse-id i "Adresse” | Anerkendt af Datafordeler i forhold til gamle adresser. |
Ikke løst Det undersøges pt. om Serviceplatform kan lave en work-around. |
Alle resterende fejl og mangler er eskaleret til KL og direktionen i KOMBIT, som sammen med KDI presser på for at få at få dem løst.
Vores anbefaling er dog stadig:
- Kan man som nuværende anvender ikke leve med ovennævnte fejl, må vi henvise til "System-til-system adgang til CVR-data" via Virk.dk.
- Nye potentielle anvendere henvises ligeledes "System-til-system adgang til CVR-data" via Virk.dk.
KDI vil løbende informere om ny status på ovennævnte via nyhedsbreve og på Yammer.