Esbjerg kommune vælger biblioteksfællesskabet

Esbjerg Kommune har valgt at have en meget høj grad af samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker. Vi har modtaget en case fra Esbjerg, som beskriver kommunens tilgang til en fælles løsning. Læs mere her.

Esbjerg Kommune har valgt at have en meget høj grad af samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker. Det fortæller bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard:

I forbindelse med sammenlægningen af Ribe, Bramming og Esbjerg Kommuner i 2007 valgte vi at gå sammen om bibliotekssystemet. Her i kommunen finansieres it-systemerne centralt, så alle kunne få øje på den økonomiske fordel i det projekt. Ret kort tid efter tog skolebibliotekerne så initiativ til at flytte deres indkøbsfunktion ind på folkebiblioteket, der blev lavet en aftale, og skolebibliotekernes indkøbsmedarbejdere blev en del af folkebibliotekets teknisk-administrative organisation.

Vi synes, det giver en række fordele:

  • Fælles Systemadministration – mindre tidsforbrug – færre driftsudgifter
  • Mindre behov for uddannelse af systemadministratorer m.v.
  • Central opdatering af f.eks. klasselister m.v.
  • Mere kvalitet for pengene fordi:
  • De medarbejdere, der katalogiserer og registrerer, er uddannet til det
  • Når baserne er korrekte bliver informations- og litteratursøgningen bedre
  • Fremsøgningen af poster f.eks. i forbindelse med indkøb og genanskaffelse bliver retvisende. Herved undgås dobbeltkøb
  • Skolebibliotekarerne kan bruge deres kompetencer i det pædagogiske center
  • Elever og undervisere møder den samme brugergrænseflade i alle bibliotekssammenhænge, hvilket understøtter deres søgekompetencer

Nogle af skolebibliotekarerne har oplevet, at centraliseringen medfører visse ulemper i form af forringede muligheder for den enkelte skole for at foretage egne indkøb og egne registreringer/opstillinger. Tidligere har det været almindeligt med meget individuelt tilpassede løsninger, men den stigende anvendelse af – og forpligtelse på - indkøbsaftaler i kommunerne betyder under alle omstændigheder, at de fælles løsninger vinder frem. Det er naturligvis fortsat den enkelte skolebibliotekar, der foretager materialevalget. Det er kun indkøbsproceduren (fælles eu-udbud) og administration af beholdningsbaserne, der er centraliseret.

Esbjerg Kommune valgte i sin tid denne løsning fordi, den forekommer os at være den bedste set i et helhedsperspektiv. Det er meget forskelligt, hvordan kommuner griber deres organiseringer an. Hos os har bl.a. den fælles økonomi omkring it-løsninger og bibliotekssystem betydet, at alle er interesserede i at få en samlet prisbillig løsning, idet de penge, der er sparet (teoretisk set) går til mere kvalitet på de andre områder. Vi er altså fri for kassetænkningens spøgelse og trækker på samme hammel i forhold til at frigøre midler til indkøb af materialer.

Ser det i et helhedsperspektiv

En udfordring for fællesskabet er den store forskel på ledelsesstrukturer i folke- og skolebiblioteker. Her har Esbjerg Kommune igen valgt at se tingene i et helhedsperspektiv således at det enkelte skolebibliotek oplever, at måtte give afkald på noget selvbestemmelse, til fordel for at være en del af et stærkt og rationelt fællesskab.

I bund og grund tror vi på, at vi vil det samme, nemlig lave gode biblioteker, der kan understøtte læring og udvikling. Der er selvfølgelig forskel på opgaver og metoder og netop derfor skal det nye system tage højde for behovene på såvel skole- som folkebiblioteker. Vi har gjort os meget umage med at indarbejde ønsker og forslag fra både skole- og folkebiblioteker i arbejdet i arbejdsgruppen og i vores fælles høringssvar.