Erfaringer fra arbejdet med fælles it-system og integrerede biblioteker i Gribskov

Græsted bibliotek, eller "BLIK" (Bibliotek – Læring – Information – Kultur), som biblioteket kaldes i daglig tale, blev dannet i 2004. Baggrunden var et politisk ønske om, at kommunens skole- og folkebiblioteker skulle betjene borgerne samlet. Man ønskede at etablere et fremtidssikret bibliotekstilbud i Græsted, der tog udgangspunkt i borgeren og dermed også barnet.

Samtidig skulle kommunen købe et nyt fælles it-system, og dermed startede en proces, hvor skoler og biblioteker drøftede arbejdsgange og et fælles fokus på borgeren. Så et bibliotekssamarbejde mellem folke- og skolebiblioteker, som er et af målene med det ny fælles bibliotekssystem, er langt fra noget nyt for bibliotekerne i den daværende Græsted kommune, som blev lagt sammen med Gribskov kommune ved sammenlægningen i 2007.

Tove Granild fra Gribskov kommunens biblioteker fortæller: "Det gav en stor sidegevinst, at processen med it-systemet og det integrerede bibliotek forløb parallelt. Det gav nemlig både tiden og rammerne til at have dialog om de modsætninger, der kunne være mellem de to processer."

Projektets mål

Det var ambitionen, at borgere/elever skulle opleve bibliotekerne i Gribskov kommune som et sammenhængende bibliotekstilbud, hvor folkebibliotekets materialer skulle være tilgængelige – uanset om det var i et folkebibliotek, servicepunkt, gymnasium eller i en folkeskole.

Derudover blev der stillet en række mål med projektet:
- Kravet til leverandøren var "én person ét lånerkort - uanset rolle".
- Der skulle være én samling; systemet skulle håndtere vidt forskellige udlånspolitikker i
folke- og skolebibliotekerne.
- Systemet skulle give mulighed for at samarbejde – men også lade være. For dengang (før kommunesammenlægningen) var der to kommuner, og den ene kommune ønskede et andet samarbejde med skolerne.

Erfaringer og gevinster

I Gribskov kommune har det integrerede biblioteksprojekt helt generelt givet en række vigtige erfaringer:
- Ved at bruge meget tid på at drøfte arbejdsgange, serviceniveau og borgerfokus frem for forskelle i fagligheden, blev der skabt en fælles forståelse for de to stærke fagkulturer i arbejdet med it-systemet.
- Den samlede normering af folke- og skolebibliotekarer blev opslået som stillinger, som det samlede personale i både skole- og folkebiblioteker kunne søge. Det betød, at de ansatte valgte stedet til. Både skolens og folkebibliotekets personale fik på den måde stort ejerskab for ideen.
- I 2013 åbner et nyt integreret bibliotek i Helsinge, der deler dør med Folkeskole, Uddannelsescenter og svømmehal, så konceptet udvikles naturligt, og det vokser.
 
I kommunen oplever man allerede en række gevinster ved det fælles projekt:
- Elever og lærere i hele Gribskov kommune kan i dag trække på én stor samling, og der er etableret en fælles kørselsordning. Børn betaler ikke gebyr ved for sen aflevering på nogen af bibliotekerne.
- Skolerne oplever, at der er let adgang til fælles base og let kan reservere materialer fra folkebiblioteket.
- Det er en god historie, at børn i lokalsamfundet kan låne og aflevere folkebiblioteksmaterialer via deres lokale skolebibliotek.

Dog fortæller Tove Granild, at det har været en udfordring at håndtere 1 lånerkort-princippet for lærerne, som stiller store krav til it-systemet, der både skal kunne håndtere materialer udlånt til undervisning fra folkebiblioteket og fra arbejdspladsen. "Ikke alle lærere ønsker nemlig at blande deres private hjemlån med lån i skoleregi. Så dén erfaring har vi nu gjort os, siden vi i sin tid stillede det som krav til leverandøren".

Folke- og skolebiblioteker er glade for samarbejdet

Tove Granild fortæller: "Folkebibliotekets personale er glade for samarbejdet med skolebibliotekarerne. Skolebibliotekarernes anderledes måde at vejlede brugerne er til stor inspiration, og omvendt er lærere og skolebibliotekarer glade for at trække på folkebibliotekspersonalets viden og engagement i forhold til formidling af litteratur til eleverne. Det kan fx være oplæsningskonkurrencer, sommerlæsning og booktalk for klasserne. Vores ønsker går i retning af flere fællesprojekter, hvor alle bidrage med deres specielle faglighed. Det har også været en gevinst at kunne benytte folkebibliotekernes større samling og dermed få adgang til en bredere vifte af børnebøger og faglitteratur".

"Set fra folkebibliotekets side giver det meget mening at betjene børnene der, hvor de er, og borgerne skelner ikke mellem det to systemer. Vi glæder os til at fortælle de gode historier fra Helsinge fra 2013", slutter Tove Granild.