Er din kommunes it-miljø klar til monopolbruddet?

Idriftsættelsen af fælleskommunale it-løsninger stiller krav til kommunens it-miljø.

Nu kan kommunen tjekke om it-miljøet lever op til de krav, der stilles for at kunne implementere Støttesystemerne (STS), Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA), Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Kommunernes Ydelsessystem (KY). KOMBIT har nemlig samlet svar fra leverandørerne af STS, SAPA, KSD og KY og udstillet kravene til kommunernes it-miljø på KOMBITs hjemmeside Krav til kommunernes it-miljø.

Dokumentet opdateres løbende

Kravene, der indgik i udbud af STS, SAPA, KSD og KY, er udarbejdet i samarbejde med It-arkitekturrådet og har været i høring i kommunerne. De krav, der stilles til kommunernes it-miljø, opdateres løbende, og det er hensigten, at dokumentet på sigt skal omfatte de krav, der stilles for at idriftsætte andre fælleskommunale it-løsninger såsom E&E, BBR, DAR og Ydelsesrefusion.

KIGO-opgave

KOMBIT publicerer samtidig en opgave i KIGO til kommunens monopolbrudsprogramleder, hvor alle kommuner bliver bedt om at tjekke, at eget it-miljø opfylder kravene og afhængigt af behov planlægger og gennemfører nødvendige tiltag.

Kommunerne har 6 måneder til at sikre, at deres it-miljø opfylder kravene, så de er klar til at idriftsætte STS, SAPA, KSD og KY. Til december 2016 vil KOMBIT bede hver kommune om at verificere, at it-miljøet opfylder kravene.

 

Kontakt

Projektchef
3334 9433