Efterårets Kommunedage afvikles som én virtuel Kommunedag

KOMBIT har nu åbnet for tilmelding til Kommunedagen, der denne gang afvikles virtuelt den 18. november 2020.

Grundet Corona-situationen måtte de planlagte Kommunedage i foråret i første omgang skubbes, og i lyset af de fortsatte restriktioner og anbefalinger i efteråret, afvikler KOMBIT denne gang Kommunedagene virtuelt på én dag via Microsoft Teams. Kommunedagen er fortsat målrettet kommunernes programledere for monopolbruddet samt it- og digitaliseringschefer.

Programmet bliver tilrettelagt, så det er muligt at afvikle virtuelt – med gode pauser mellem indlæggene og mulighed for at stille spørgsmål efter hvert oplæg. Oplæggene bliver optaget og kan efterfølgende rekvireres af kommunerne på forespørgsel.

Vi kan allerede nu løfte sløret for to programpunkter, nemlig direktør i KL, Christian Harsløf, som vil fortælle om fremtidens digitalisering i kommunerne. Også kommunaldirektør i Ballerup kommune, Eik Møller, kigger forbi og fortæller om Digital transformation set ud fra et topledelsesperspektiv.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig arrangementet for at få teknisk brugsadgang til Microsoft Teams, som bliver benyttet til Kommunedagen. Der er tilmeldingsfrist den 12. november.

Du tilmelder dig her. Før Kommunedagen får du tilsendt en mødeindkaldelse med et mødelink.

Ønsker til programmet

Vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på programmet. Hvis du har input til emner, som du gerne vil have belyst, vil vi bede dig sende dem til kommunedage@kombit.dk senest den 28. oktober. Så vil vi forsøge at indarbejde dem i programmet, som bliver offentliggjort i starten af november.

Vi glæder os til at se dig - virtuelt – til Kommunedagen 2020.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Kommunikation
7268 8107