Drejebog for kommunal kontrakt- og leverandørstyring er blevet opdateret

KOMBIT Videncenter har gennemskrevet drejebogen og tilføjet flere aktuelle kommunale eksempler.

Den første version af drejebogen blev publiceret i 2012 og har været flittigt downloaded fra KOMBITs hjemmeside. Efter fem år trængte dokumentet dog til en opdatering, og KOMBIT Videncenter har derfor været drejebogen for kommunal kontrakt- og leverandørstyring igennem fra indledning til appendiks, så den adresserer de temaer, som nu påvirker kommuners kontrakt- og leverandørstyring.

Hvad er nyt?

De tre casekommuner fra den oprindelige drejebog – Favrskov, Næstved og Svendborg Kommuner – er blevet interviewet i forbindelse med opdateringen, så deres nuværende organisering af og tilgang til kontrakt- og leverandørstyring er beskrevet i drejebogen.

Drejebogen indeholder en lang række gode råd, samt en model for kommunal kontrakt- og leverandørstyring med beskrivelser af tilhørende funktioner, roller og styringsorganer. Mange af disse beskrivelser vil være velkendte for læsere af den tidligere version, men der er blevet tilføjet helt nye inden for området sikkerhed.

Der bliver i drejebogen linket til en række nye kommunale eksempler på arbejdet med anskaffelser, it-arkitektur og kontrakt- og leverandørstyring. Der bliver også henvist til eksempler fra bl.a. fællesoffentlige initiativer og KL, som kommuner kan hente yderligere inspiration i.

 

Kontakt

Senior it-konsulent
3268 0470