Bibliotekssystem fortsætter udvikling

I maj står projektet foran høring af vedtægter for driftsorganisation og planlægning af 1. udrulningsbølge

Leverandøren af Fælles bibliotekssystem Dantek A/S har netop  fremlagt både overordnede og detaljerede tidsplaner for projektet. Dantek A/S’ holder tidsplanen, så de første kommuner som forventet kan tage det nye system i brug ultimo 2014. 

Aktiviteter for den kommende periode

En af hovedaktiviteterne i maj måned er høring af vedtægterne for den permanente driftsorganisation, som skal påbegynde sit arbejde, når systemet er gået i drift i 2015. En anden hovedaktivitet er arbejdet med at planlægge 1. udrulningsbølge, som kommunerne får mulighed for at tilmelde sig de kommende uger. Udrulningsbølgen vedrører ibrugtagning i 2015.