”KOMBOT” er klar til at hjælpe

KOMBIT har netop implementeret en chatbot på kombit.dk, der skal hjælpe brugerne med hurtigt at finde den rette information og kontaktperson.

Den nye chatbot dukker automatisk op, når man går ind på forsiden af KOMBITs website, og kan - udover at finde den rette information og kontaktperson - også besvare spørgsmål om emner såsom fakturaer, revisionserklæringer, databehandleraftaler.

Chatbotten er udviklet med det formål at forbedre brugeroplevelsen og reducere antallet af henvendelser, der kræver manuel håndtering. Udover at hjælpe brugerne med at finde den rette information hurtigt og effektivt, vil den således også hjælpe medarbejderne i KOMBIT ved at frigøre mere tid til andre opgaver.

Bliver klogere med tiden
Over tid vil chatbotten vil blive mere intelligent, da den indsamler data om, hvad brugerne henvender sig om. Dette vil i sidste ende give KOMBIT en indsigt i, hvordan formidlingen af information på kombit.dk kan optimeres.

Projektet med chatbotten er et ”proof of concept”, der kører i 6 måneder, med det formål at undersøge hvordan ny teknologi kan anvendes til at øge serviceleverancekoncepter og understøtte implementeringsopgaver.

Chatbotten er designet til at håndtere nogle af de mere almindelige spørgsmål og henvendelser. Hvis der er brug for mere specialiseret hjælp, kan medarbejderne hos KOMBIT give mere detaljerede svar og vejledning ved henvendelse på vores hovednummer 3334 9400.

 

Kontakt

Seniorkonsulent / Forretningsudvikler
2067 0531